"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede den russiske aggression mod Ukraine efter et indlæg fra Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, som deltog personligt sammen med EU's ministre for at orientere dem om den igangværende diplomatiske udvikling, situationen på stedet og Ukraines mest presserende prioriteter.
Vi støtter alle bestræbelserne på at opnå en våbenhvile, men Rusland øger hyppigheden og intensiteten af sine angreb. Bare sidste nat havde vi igen fem ofre i Kyiv. Det kræver, at vi reagerer med styrke.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Rådet drøftede derefter militær støtte til Ukraine. I den forbindelse meddelte den højtstående repræsentant, at medlemsstaternes tilsagn allerede var oppe på 80 % af det mål, der er fastsat i initiativet om to millioner stykker.
EU's ministre behandlede derefter 18. pakke af individuelle og økonomiske sanktioner mod Rusland, som i øjeblikket drøftes, og havde en drøftelse om Ruslands hybride aktioner mod europæiske lande på grundlag af en orientering ved direktøren for EU INTCEN, Daniel Markić.
Under en arbejdsfrokost drøftede Rådet (udenrigsanliggender) forbindelserne med Kina, bl.a. Kinas handlinger, der påvirker EU's sikkerhed, såsom Kinas støtte til Rusland og dets angrebskrig mod Ukraine og Kinas hybride aktiviteter (f.eks. cyberangreb og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding). Direktøren for EU INTCEN, Daniel Markić, gav en orientering.
Kina er en af de største handelspartnere, og vi har nogle få områder som klimaændringer, hvor vi samarbejder. Men ethvert forhold kræver en portion realisme. Kina muliggør Ruslands krig mod Ukraine. [...] Det udfører cyberangreb. Det griber ind i vores demokratier. Det benytter sig af tvangsmetoder på handelsområdet. Disse aspekter belaster vores forhold og gør det stadig vanskeligere at fortsætte som før.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Situationen i Mellemøsten og Libyen
Inden samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) var der et uformelt morgenmadsmøde for at drøfte den seneste udvikling i Iran. I den forbindelse gentog EU's ministre EU's opfordring til nedtrapning og et diplomatisk resultat og bekræftede EU's holdning om, at Iran aldrig må få lov til at anskaffe atomvåben.
Med hensyn til Gaza understregede den højtstående repræsentant, at EU's prioriteter er klare: genindførelse af en fuld våbenhvile, fuld humanitær adgang og løsladelse af alle gidsler. Hun orienterede Rådet om sin outreachindsats over for de israelske myndigheder og budskaberne til minister Gideon Saar, bl.a. om behovet for at ophæve blokaden af fødevarer og lægemidler. Den højtstående repræsentant forelagde også Rådet en gennemgang af Israels overholdelse af artikel 2 i associeringsaftalen mellem EU og Israel, og ministrene havde en udveksling af synspunkter om den.
Jeg vil nu adressere resultaterne af gennemgangen med Israel. Vores første mål er at ændre situationen på stedet og hjælpe den humanitære bistand med at komme ind og hjælpe befolkningen. Derfor var det i dag starten på drøftelserne og ikke enden.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Med hensyn til Libyen drøftede Rådet, hvordan EU yderligere kan støtte den FN-ledede mæglingsproces med henblik på en varig politisk løsning.
Under aktuelle sager påtalte den højtstående repræsentant den hastige forværring i situationen i Georgien, hvor en ny bølge af undertrykkelse er rettet mod oppositionsledere, civilsamfundsorganisationer, uafhængige radio- og TV-selskaber og demonstranter, og hvor de georgiske myndigheder spreder desinformation om EU og dets medlemsstater.
Rådet godkendte konklusioner om Syrien og de prioriteter, som EU vil følge på den kommende 80. samling i FN's Generalforsamling (september 2025 – september 2026).
Rådet pålagde restriktive foranstaltninger over for fem personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser og misbrug af menneskerettighederne i Syrien.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
