"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (almindelige anliggender), 22. september 2026
Vigtigste resultater
Ministrene med ansvar for europæiske anliggender havde på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) en orienterende debat om næste flerårige finansielle ramme (FFR) for 2028-2034 og indledte forberedelserne til Det Europæiske Råds møde i oktober ved at drøfte dagsordenen. Kommissionen fremlagde en hensigtserklæring som forberedelse til sit arbejdsprogram 2027, som ministrene udvekslede synspunkter om.
Som led i den årlige dialog om retsstatsprincippet havde ministrene en horisontal debat om den generelle udvikling vedrørende retsstatssituationen i EU og udvekslede synspunkter om den generelle tendens i retsstatssituationen i udvalgte kandidatlande, nemlig Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien.
Vi har i dag gjort fremskridt med hensyn til tre af det irske formandskabs nøgleprioriteter: fremme af næste flerårige finansielle ramme, styrkelse af den europæiske konkurrenceevne og fremme og beskyttelse af retsstatsprincippet.
Med hensyn til FFR ledede jeg konstruktive drøftelser mellem medlemsstaterne, som jeg vil mene bidrager til at bringe os tættere på en rettidig aftale om et langsigtet budget, der matcher Unionens ambitioner for de kommende år.
Med hensyn til forenklingsdagsordenen orienterede jeg EU's ministre om, hvor vi til dato står med hensyn til fremskridt, og jeg opfordrede indtrængende de øvrige medlemsstater til at fortsætte vores intensive bestræbelser på at forenkle EU's regler og forordninger. Det irske formandskab mener, at denne dagsorden er afgørende for at støtte den europæiske konkurrenceevne og gennemføre køreplanen "ét Europa, ét marked".
Thomas Byrne, Irlands viceminister for europæiske anliggender og forsvar
Den flerårige finansielle ramme (FFR)
På en offentlig samling vil Rådet have en orienterende debat om næste FFR for 2028-2034.
Siden Kommissionen fremlagde sit forslag i juni og september 2025, er arbejdet fortsat på både politisk og teknisk plan med henblik på at opnå enighed blandt medlemsstaterne senest inden udgangen af 2026. Det vil gøre det muligt at vedtage de relevante retsakter i 2027 og sikre, at EU-finansieringen kan nå ud til støttemodtagerne uafbrudt fra januar 2028. Thomas Byrne har deltaget i individuelle bilaterale drøftelser om næste FFR med sine kolleger i EU. Med henblik på en aftale inden årets udgang drøftede formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, næste FFR med EU's ledere på sin nylige "rundtur til hovedstæderne", der danner grundlag for drøftelserne på de næste møder i Det Europæiske Råd.
Ministrenes orienterende debat berørte derfor både udgiftsprioriteterne og indtægtskilderne i næste EU-budget.
Rådet indledte forberedelserne til Det Europæiske Råds møde i oktober 2026 ved at drøfte et forslag til kommenteret dagsorden. EU's ledere ventes at drøfte:
den nye FFR for 2028-2034, herunder en revideret forhandlingsramme
Ruslands angrebskrig mod Ukraine
den seneste udvikling i Mellemøsten
udvidelse og reformer
europæisk forsvar og sikkerhed
konkurrencedygtighed og
migration
Det forberedende arbejde fortsætter på næste samling i Rådet (almindelige anliggender) 13. oktober 2026.
Kommissionen fremlagde på en offentlig samling 16. september 2026 sin hensigtserklæring efter talen om Unionens tilstand. I erklæringen fastsætter Kommissionen initiativer af stor politisk betydning for det kommende år forud for vedtagelsen af sit arbejdsprogram 2027.
Kommissionen fremlagde følgende nøgleprioriteter for det kommende år:
konkurrenceevne og beskæftigelse
social inklusion
sikkerhed og forsvar
klima og modstandsdygtighed
demokrati, retsstatsprincippet og værdier
Efter fremlæggelsen var der en udveksling af synspunkter mellem ministrene. Formandskabet vil sammenfatte udvekslingen i en skrivelse til Kommissionens formand for at underrette Kommissionen om ministrenes syn på de planlagte prioriteter. Arbejdsprogrammet 2027 vil blive forelagt Rådet (almindelige anliggender) 19. november 2026.
De tre institutioner vil derefter arbejde hen imod udarbejdelsen af den fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2027, som skal godkendes af Rådet (almindelige anliggender) 15. december 2026 og undertegnes af de tre formænd i tilknytning til Det Europæiske Råds møde i december.
Som led i Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet havde ministrene en horisontal debat om den generelle udvikling i forbindelse med retsstatssituationen i EU på grundlag af Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2026, der blev offentliggjort 17. juli 2026.
Debatten omfattede fire områder i forbindelse med retsstatssituationen: retssystemer, rammer for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og -frihed samt andre institutionelle spørgsmål i forbindelse med kontrolforanstaltninger. Under drøftelsen så ministrene med tilfredshed på de generelle fremskridt med hensyn til at opfylde Kommissionens henstillinger samt på indarbejdelsen – for andet år i træk – af en struktureret vurdering af retsstatsprincippets indvirkning på det indre marked i 2026-rapporten.
Ministrene glædede sig også over, at de fire kandidatlande for tredje år i træk indgik i 2026-rapporten. Ministrene gentog deres støtte til øvelsen som et nyttigt redskab til at styre nationale reformer og anså det for vigtigt at fortsætte dialogen under fuld overholdelse af principperne om objektivitet, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling af alle medlemsstater.
Rådet ventes at have en landespecifik drøftelse på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) i november med fokus på udviklingen i Cypern, Litauen, Luxembourg og Ungarn.
For tredje år i træk udvekslede ministrene synspunkter om den generelle tendens i retsstatssituationen i fire kandidatlande, nemlig Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien. Ministrene og repræsentanterne for de berørte lande deltog også i drøftelserne.
Retsstatsprincippet spiller en central rolle i udvidelsesprocessen som en grundlæggende betingelse for EU-medlemskab. Målet med at inddrage kandidatlandene i rapporten om retsstatssituationen er at behandle dem på lige fod med medlemsstaterne og skabe en yderligere platform til at støtte deres reformbestræbelser og tiltrædelsesproces.
På denne baggrund havde ministrene en bred udveksling af synspunkter om spørgsmål vedrørende retsstatsprincippet med de fire kandidatlande. Drøftelsen fokuserede på generelle tendenser inden for de fire områder vedrørende retsstatsprincippet, og der udsendtes ingen formelle konklusioner efter debatten. Drøftelserne om retsstatsprincippet i de enkelte kandidatlande vil fortsat finde sted inden for rammerne af udvidelsesprocessen.
På en offentlig samling gjorde formandskabet status over omnibusforenklingspakker, og den østrigske delegation forelagde sit uofficielle dokument om emnet, som også blev støttet af flere medlemsstater.
Den spanske delegation rejste spørgsmålet om EU's officielle sprog i forbindelse med udvidelsen.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
