Skip to content
  • Internationalt topmøde

17. topmøde mellem EU og Ukraine i Ukraine, 27.4.2015, 27. april 2015

17. topmøde mellem EU og Ukraine fandt sted 27. april 2015 i Kiev. Det var det første topmøde inden for rammerne af associeringsaftalen.

Den Europæiske Union var repræsenteret af Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen. Johannes Hahn, EU-kommissær for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger deltog også i topmødet.

Præsident Petro Porosjenko ledede den ukrainske delegation.

Topmødet var en anledning til at drøfte: 

  • gennemførelsen af associeringsaftalen og de politiske og økonomiske reformer i Ukraine, herunder finansiel og anden bistand fra EU
  • krisen i det østlige Ukraine og anvendelsen af Minskaftalerne, herunder OSCE's særlige observatørmission: EU's og Ukraines ledere var enige om, at en fuld gennemførelse af aftalerne fortsat er den bedste mulilghed for at nå frem til en politisk løsning
  • regionale spørgsmål og forberedelserne til det kommende topmøde i Det Østlige Partnerskab i Riga

Efter topmødet var der en international reformkonference for Ukraine om de næste skridt i landets reformproces og de nødvendige støttetiltag fra det internationale samfund.

Oplysninger til medierne

Topmødet mellem EU og Ukraine fandt sted 27. april på præsidentens kontor i Ukraine, 11 Bankova St, Kiev.

Alle praktiske oplysninger og medieakkreditering til topmødet blev håndteret af de ukrainske myndigheder. Detaljerede oplysninger om begivenhederne på topmødet blev offentliggjort på webstedet for Ukraines præsident.

Baggrund

Det foregående topmøde mellem EU og Ukraine blev holdt i Bruxelles 25. februar 2013:

Siden da har der været mange kontakter på højt niveau med Ukraine for at forberede undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af associeringsaftalen, men også for at behandle sikkerhedssituationen i det østlige Ukraine og gennemførelse af Minskaftalerne.

EU har konsekvent opfordret til fuld respekt for Ukraines suverænitet og territoriale integritet.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Internationalt topmøde

Se flere møder

Seneste gennemgang: 9. januar 2025