Skip to content
  • Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råd, 19.-20.3.2015, 19.-20. marts 2015

Det Europæiske Råd begyndte med 1 minuts stilhed for ofrene for terrorangrebet mod Tunesien 18. marts 2015. 

EU's ledere blev på mødet enige om at etablere en energiunion. De diskuterede også økonomiske emner og eksterne forbindelser, situationen i Libyen, forbindelserne med Rusland og Ukraine og målene for det kommende topmøde i Det Østlige Partnerskab i Riga.

Energiunionen

Det Europæiske Råd er enigt om at tage de første skridt hen imod en energiunion. EU's ledere er fast besluttet på at skabe sikker og bæredygtig energi til overkommelige priseri EU.

Energisikkerhed og gennemsigtighed i gaskontrakter stod i centrum for drøftelserne. Alle gaskontrakter skal overholde EU-lovgivningen, være mere gennemsigtige og bør ikke skade Europas energisikkerhed.  

EU's ledere blev også enige om at:

  • udvikle innovative strategier for en ny generation af vedvarende energikilder og øge energieffektiviteten
  • styrke EU's klimadiplomati med henblik på et vellykket klimatopmøde i december 2015 i Paris 

Eksterne forbindelser

Østlige partnere

EU's ledere blev enige om målene for topmødet i Det Østlige Partnerskab, som finder sted 21.-22. maj 2015 i Riga. Det Europæiske Råd gentog sin støtte til de østlige partnere og gjorde det til en prioritet at styrke de demokratiske institutioner østpå. 

Forbindelserne med Rusland og Ukraine

Lederne besluttede at sammenkæde den eksisterende sanktionsordning med gennemførelsen af Minskaftalerne. De økonomiske sanktioner vil blive håndhævet indtil udgangen af 2015, når sidste punkt i fredsplanen skal gennemføres: Ukraine genvinder kontrol over sine østlige grænser. 

EU's ledere fremhævede også, hvor vigtigt det er at imødegå Ruslands igangværende kampagne til misinformation af offentligheden om konflikten i Ukraine. EU's højtstående repræsentant, Federica Mogherini, vil udarbejde en handlingsplan om strategisk kommunikation til Det Europæiske Råd i juni.

Libyen

EU støtter fuldt ud Libyens overgang og det arbejde, der udføres af FN's særlige repræsentant Bernadino Leon. EU's ledere opfordrede til øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile og en hurtig aftale om en national samlingsregering.

EU's ledere anerkendte nødvendigheden af at forvalte migration korrekt og gennemføre de tiltag, som Rådet blev enigt om i oktober 2014 om bedre styring af migrationsstrømme og styrkelse af Triton, Frontex' operation i det centrale Middelhavsområde. Der er behov for en mere samordnet indsats for at øge EU's støtte til oprindelses- og transitlandene. 

Økonomiske emner 

Det europæiske semester 2015

Det Europæiske Råd diskuterede den økonomiske situation i Europa og landenes gennemførelse af strukturreformer. 

Lederne godkendte de tre prioriteter for den årlige vækstundersøgelse for 2015:

  • investeringer
  • strukturreformer 
  • finanspolitisk ansvar

De opfordrede landene til at tage hensyn til disse prioriteter i deres nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer, som ventes i maj 2015.

Investeringsplan for Europa

EU's ledere glædede sig over vedtagelsen af Rådets forhandlingsposition til forslaget om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

Det Europæiske Råd forventer, at forhandlingerne med Europa-Parlamentet afsluttes i juni 2015, så fonden kan anvendes fra midten af 2015.

Lederne diskuterede også status i forhandlingerne med USA om aftalen om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP). De gentog, at de er besluttet på at afslutte forhandlingerne inden årets udgang og øge indsatsen for at oplyse om fordelene ved aftalen.

Indbydelse og baggrundsnotat

Socialt trepartstopmøde 

Forud for Det Europæiske Råds møde 19. marts ledede Donald Tusk sammen med Jean-Claude Juncker og Letlands premierminister, Laimdota Straujuma, topmødet, som er et forum for dialog mellem EU-institutionerne og de europæiske arbejdsmarkedsparter.

Emnet for det sociale forårstopmøde var "Investering i vækst og jobskabelse: øget bidrag fra arbejdsmarkedets parter".

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Det Europæiske Råd

Se flere møder

Seneste gennemgang: 15. januar 2025