G7-topmøde, Ise-Shima, Japan, 26.-27.5.2016, 26.-27. maj 2016

26.-27. maj var Japan vært for mødet mellem G7-lederne. Topmødet fokuserede på den globale økonomi, udenrigspolitik og migrations- og flygtningekrisen.

Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, repræsenterede EU på topmødet.

Lederne blev enige om en fælles erklæring:

• Full leaders declaration, G7 summit, Japan, 26-27 May 2016
• G7 Ise-Shima principles for promoting quality infrastructure investment
• G7 Ise-Shima vision for global health
• G7 guiding principles for capacity building of women and girls
• G7 principles and actions on cyber
• G7 action to fight corruption
• G7 action plan on countering terrorism and violent extremism

Migrations- og flygtningekrisen

G7 opfordrede til globale foranstaltninger over for denne krise. Lederne gav tilsagn om at øge den samlede bistand for at opfylde flygtningenes og deres værtssamfunds behov. De opfordrede de finansielle institutioner og bilaterale donorer til at styrke deres bistand. De blev også enige om at styrke de lovlige kanaler for migration og tilskyndede til oprettelse af genbosætningsordninger.

Udenrigspolitik

Stigningen i den voldelige ekstremisme og andre udfordringer udgør en alvorlig trussel mod den regelbaserede internationale orden. G7 mindede om sit særlige ansvar for at gå forrest i de internationale bestræbelser på at tackle disse udfordringer.

"Two years ago, the G7 demonstrated unity with Europe when the conflict in Ukraine erupted. And we remain united during this conflict." Donald Tusk, President of the European Council

Lederne fokuserede også på situationen i Ukraine og opfordrede til fuldt ud at gennemføre Minskaftalerne. De mindede om, at varigheden af de eksisterende sanktioner klart er knyttet til Ruslands fuldstændige gennemførelse af disse aftaler og dets overholdelse af Ukraines suverænitet.

Den globale økonomi

Med hensyn til økonomien forpligtede lederne sig til at anvende alle politiske instrumenter, herunder pengepolitiske, finanspolitiske og strukturelle instrumenter, for hurtigt at opnå et holdbart og afbalanceret vækstmønster.

De bekræftede, at de er fast besluttet på at bekæmpe alle former for protektionisme og bruge handel til at skabe økonomiske muligheder for arbejdstagere, forbrugere og virksomheder.

G7 drøftede også gennemsigtighed på skatteområdet.

I tilknytning til topmødet vedtog lederne fra Japan, EU, Frankrig, Tyskland, Italien og UK 26. maj en erklæring om det økonomiske partnerskab mellem EU og Japan. De opfordrede forhandlerne til at lægge den nødvendige indsats i at gøre fremskridt med den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) mellem Japan og EU og med forhandlingerne om en frihandelsaftale (FTA).

• Joint statement on the EU-Japan Economic Partnership Agreement/Free Trade Agreement, 26 May 2016

Se også:

• G7-topmøde i Japan 2016
• Background brief
• Faktablad - G7-topmøde i Japan: Den Europæiske Unions rolle og handlinger (Europa-Kommissionen)

Baggrund

G7-topmødet er et forum, der spiller en vigtig rolle i udformningen af globale løsninger på globale udfordringer, og er et supplement til den globale økonomiske koordinering, som G20 foretager. Det samler ledere fra Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Det Forenede Kongerige, USA og EU.

Dette G7-topmøde finder sted efter topmødet i 2015 i Tyskland og det topmøde, som EU undtagelsesvis var vært for i 2014 i Bruxelles.

• G7-topmøde i Tyskland, 7.-8. juni 2015
• G7-topmøde i Bruxelles, 4.-5. juni 2014

Lederne har mødtes i G7-formatet siden 2014 på grund af Ruslands krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet.

EU som G7-medlem

I 1977 begyndte repræsentanter for det daværende Europæiske Fællesskab at deltage i Londontopmødet. Oprindelig var EU's rolle begrænset til de områder, hvor det havde enekompetence, men EU's rolle er med tiden vokset. EU blev gradvis taget med i alle politiske drøftelser på topmødedagsordenen og deltog i alle arbejdsmøder på topmøderne fra og med topmødet i Ottawa (1981).

EU har alle de ansvarsområder, der følger med et medlemskab. Topmødeerklæringen er politisk bindende for alle G7-medlemmerne.

Det roterende formandskab er følgende: Japan i 2016, Italien i 2017, Canada i 2018, Frankrig i 2019 og USA i 2020.

• EU og G7/G8

G7-møder på ministerplan

10.-11. april 2016: møde i Hiroshima mellem G7-landenes udenrigsministre

 

• Fælles kommuniké - G7-udenrigsministermødet, 11. april 2016
• G7 foreign ministers meeting, Hiroshima, 10-11 April 2016

23.-24. april 2016: møde i Niigata mellem G7-landenes landbrugsministre

 

• G7-landbrugsministermødet 23.-24. april 2016 i Niigata, Japan

29.-30. april 2016: møde i Takamatsu mellem G7-landenes IKT-ministre

 

• Møde mellem G7-landenes IKT-ministre 29.-30. april 2016 i Takamatsu, Japan

1.-2. maj 2016: møde i Kitakyushu mellem G7-landenes energiministre

 

• G7-energiministermøde 1.-2. maj 2016 i Kitakyushu, Japan

14.-15. maj 2016: møde i Kurashiki mellem undervisningsministrene

 

15.-16. maj 2016: møde i Toyama mellem miljøministrene

 

• Fælles kommuniké - G7-miljøministermøde, 15.-16. maj 2016
• G7-miljøministermøde 15.-16. maj 2016 i Toyama, Japan

15.-17. maj 2016: møde i Tsukuba mellem ministrene for videnskab og teknologi

 

• Tsukubakommuniké - møde mellem G7-landenes ministre for videnskab og teknologi, 15.-17. maj 2016

20.-21. maj 2016: møde i Sendai mellem finansministrene og centralbankcheferne

 

• G7 meeting of finance ministers and central bank governors, Sendai (Japan), 20-21 May 2016

11.-12. september 2016: møde i Kobe mellem sundhedsministrene

 

24.-25. september 2016: møde i Karuizawa mellem transportministrene

 

• G7-transportministermøde 24.-25. september 2016 i Karuizawa, Japan