Topmøde mellem EU og Indien i Bruxelles , 30.3.2016, 30. marts 2016

EU var 30. marts 2016 vært for 13. topmøde mellem EU og Indien i Bruxelles. Drøftelserne fokuserede på handel og investeringer, energi og klima, vand, migration og udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Lederne vedtog på topmødet en fælles erklæring, hvori de på ny bekræftede deres tilsagn om at ville styrke det strategiske partnerskab mellem EU og Indien.

• Fælles erklæring efter topmødet mellem EU og Indien, Bruxelles, 30. marts 2016

Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, repræsenterede EU. Republikken Indien blev repræsenteret af premierminister Shri Narendra Modi.

Partnerskabet mellem EU og Indien

Lederne godkendte handlingsdagsordenen for EU og Indien 2020, der skal fastlægge en konkret køreplan for de næste fem år.

• Handlingsdagsorden for EU og Indien 2020, 30. marts 2016

De glædede sig også over genoptagelsen af drøftelserne om, hvordan man kommer videre i forhandlingerne om en handels- og investeringsaftale mellem EU og Indien.

Begge parter anerkendte, at det er vigtigt at styrke samarbejdet om bæredygtig udvikling og miljøspørgsmål. I den sammenhæng vedtog de en fælles erklæring om et partnerskab mellem Indien og EU om vand. De vedtog også en fælles erklæring om et partnerskab om ren energi og klima.

• Fælles erklæring om et partnerskab om vand mellem Indien og EU, 30. marts 2016
• Fælles erklæring om et partnerskab om ren energi og klima, 30. marts 2016

EU og Indien understregede betydningen af kontakter mellem deres borgere. De så positivt på udarbejdelsen af en fælles dagsorden for migration og mobilitet.

• Fælles erklæring om en fælles dagsorden for migration og mobilitet, 29. marts 2016

Topmødet frembød også en mulighed for Den Europæiske Investeringsbank og Indien til at indgå en formel aftale om et langfristet lån på 450 mio. € til at finansiere den første metrolinje i Lucknow.

• EIB bekendtgør største lån nogensinde i Indien og nyt lokalkontor, 30. marts 2016

Udenrigspolitik, menneskerettigheder og sikkerhed

Begge parter gav tilsagn om at intensivere samarbejdet på det udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige område. De fremhævede også betydningen af samarbejdet om menneskerettigheder.

Lederne vedtog en fælles erklæring om terrorbekæmpelse, hvori de understregede behovet for en global reaktion på denne trussel.

• Fælles erklæring om terrorbekæmpelse, 30. marts 2016

Globale spørgsmål

Lederne bekræftede på ny G20's centrale rolle med hensyn til at opnå en stærk, bæredygtig og afbalanceret vækst til gavn for borgerne og påpegede, at det er vigtigt at gennemføre den omfattende dagsorden, der blev vedtaget på G20-topmødet i november 2015.

De glædede sig også over vedtagelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og den historiske klimaaftale i Paris.

Se også

• Baggrundsnotat
• EU's forbindelser med Indien (EU-Udenrigstjenesten)
• Faktablad om forbindelserne mellem EU og Indien (EU-Udenrigstjenesten)
• EU og Indien: data om de økonomiske forbindelser (Eurostat)