Skip to content
  • Internationalt topmøde

Møde i det europæiske politiske fællesskab, 16. maj 2025

Vigtigste resultater

Sjette møde i det europæiske politiske fællesskab samlede ledere fra hele kontinentet i Tirana, Albanien, under overskriften "New Europe in a new world: unity – cooperation – joint action".

Lederne mødtes først til et plenarmøde om sikkerhedsudfordringer og en fælles vision for Europas fremtid.

Europa skal lykkes – for fred i Ukraine og Mellemøsten, for multilateralisme, for global handel og velstand. Og det vil lykkes.

Formand António Costa

Der blev afholdt tre rundbordsdrøftelser på højt plan om følgende emner:

  • Europas sikkerhed og demokratiske modstandsdygtighed, herunder Ruslands angrebskrig mod Ukraine og styrkelse af Europas forsvarskapabiliteter
  • konkurrenceevne og økonomisk sikkerhed med fokus på konnektivitet, innovation og håndtering af strategisk afhængighed
  • mobilitetsudfordringer, migration og styrkelse af unges indflydelse og status

Deltagere

EU blev repræsenteret af formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, som var medformand for mødet sammen med Albaniens premierminister, Edi Rama, samt formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola.

Derudover deltog 45 stats- og regeringschefer i dette sjette møde i det europæiske politiske fællesskab, der repræsenterede:

  • 25 EU-medlemsstater
  • Albanien
  • Andorra
  • Armenien
  • Aserbajdsjan
  • Bosnien-Hercegovina
  • Georgien
  • Island
  • Kosovo*
  • Liechtenstein
  • Moldova
  • Monaco
  • Montenegro
  • Nordmakedonien
  • Norge
  • San Marino
  • Serbien
  • Schweiz
  • Tyrkiet
  • Ukraine
  • Det Forenede Kongerige
EPC-topmødets logo.

Det europæiske politiske fællesskab

Formålet med det europæiske politiske fællesskab er at

  • fremme politisk dialog og samarbejde for at behandle spørgsmål af fælles interesse
  • styrke sikkerheden, stabiliteten og velstanden på det europæiske kontinent

Denne platform for politisk koordinering erstatter ikke nogen eksisterende organisation, struktur eller proces og har på nuværende tidspunkt heller ikke til formål at skabe nye sådanne.

Indtil videre har det europæiske politiske fællesskab mødtes fem gange.

Det næste møde i det europæiske politiske fællesskab finder sted i efteråret i 2025 i Danmark.

Sideløbende møder

Armenien og Aserbajdsjan

Formand António Costa og formand Ursula von der Leyen mødtes med lederne fra både Armenien og Aserbajdsjan og lykønskede dem med færdiggørelsen af fredstraktaten.

EU ser frem til undertegnelsen og yderligere støtte til regionen.

EU er klar til at investere i regional konnektivitet – og til at samle hele regionen og bringe den tættere på vores Union.

Formand António Costa

Ukraine

På deres møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræftede formand António Costa og formand Ursula von der Leyen igen EU's fortsatte og urokkelige støtte til Ukraine og understregede betydningen af at opnå en våbenhvile.

Vores umiddelbare prioritet er en omfattende og betingelsesløs våbenhvile. (...) Vi ønsker en retfærdig og varig fred for Ukraine og langsigtet sikkerhed for hele Europa.

Formand António Costa

Volodymyr Zelenskyj taler med formand António Costa.

Moldova

Lederne fra Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige mødtes med formand António Costa og formand Ursula von der Leyen med Moldovas præsident, Maia Sandu.

I en fælles erklæring fra Moldovakernegruppen understregede lederne deres støtte til Moldova og landets europæiske fremtid. De så med tilfredshed på dets engagement i demokratiske reformer og dets evne til at opretholde stabilitet i et udfordrende regionalt miljø.

Vi er fast besluttet på at støtte Moldova i at blive et velstående og blomstrende demokrati – hvor borgerne har de samme muligheder og den samme livskvalitet som folk i Den Europæiske Union.

Fælles erklæring om Moldova


* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Internationalt topmøde

Se flere møder

Seneste gennemgang: 19. maj 2025