Udtrædelsesaftalen mellem EU og UK

Brexitforhandlingerne

Efter 43 års EU-medlemskab stemte Det Forenede Kongerige (UK) ved en folkeafstemning 23. juni 2016 for at forlade EU.

29. marts 2017 meddelte UK formelt Det Europæiske Råd, at det havde til hensigt at forlade EU, og 19. juni 2017 indledte EU og UK forhandlinger om UK's udtræden af EU (brexit).

Mellem 2017 og 2019 forhandlede EU og UK om betingelserne for brexit. Dette omfattede forhandlinger om en udtrædelsesaftale, herunder betingelserne for en overgangsperiode, der gav borgere og virksomheder mulighed for at tilpasse sig ændringerne, og en oversigt over målene for de fremtidige forbindelser mellem EU og UK.

Brexitforhandlingerne blev afsluttet, da EU og UK begge ratificerede og undertegnede udtrædelsesaftalen mellem EU og UK.

Efter UK's udtræden af EU kl. 24 (lokal tid i Bruxelles) 31. januar 2020 trådte udtrædelsesaftalen mellem EU og UK i kraft 1. februar 2020.

• EU's reaktion på brexit (featurehistorie)
• Tidslinje: Udtrædelsesaftalen mellem EU og UK
• Tidslinje: Forhandlingerne forud for den britiske EU-folkeafstemning

Hvad dækker udtrædelsesaftalen?

Udtrædelsesaftalen blev indgået og undertegnet af EU og UK. Den fastsætter betingelserne for UK's velordnede udtræden af EU i overensstemmelse med artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

Udtrædelsesaftalen er en central aftale, der regulerer forholdet mellem EU og UK. Den dækker flere områder, herunder:

• fælles bestemmelser for forståelsen af aftalen
• borgernes rettigheder i EU og UK
• adskillelsesspørgsmål
• en overgangsperiode fra 1. februar til 31. december 2020
• en finansiel opgørelse
• Irland
• Cypern
• en protokol om Gibraltar for at lette samarbejdet mellem Spanien og UK, herunder om gennemførelse af borgernes rettigheder inden for rammerne af udtrædelsesaftalen.

På det første topmøde mellem EU og UK 19. maj 2025 nåede de to parter til enighed om et strategisk partnerskab. Dette partnerskab understøttes af udtrædelsesaftalen mellem EU og UK, herunder Windsorrammen, og handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK. Begge parter forpligtede sig til at sikre, at de gennemføres fuldt ud, rettidigt og loyalt.

• Udtrædelsesaftalen mellem EU og UK (Europa-Kommissionen)
• Topmøde mellem EU og UK, 19. maj 2025

Windsorrammen

Windsorrammen, tidligere kaldet protokollen om Irland/Nordirland, er en retlig aftale mellem EU og UK. Den tilpasser protokollen, som er en del af udtrædelsesaftalen.

Windsorrammen blev formelt vedtaget af begge parter 24. marts 2023 efter uforudsete praktiske udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af protokollen og omfattende drøftelser med og opsøgende arbejde over for interessenter. Den trådte i kraft 1. oktober 2023.

Aftalen sikrer, at der undgås en hård grænse på øen Irland efter UK's formelle udtræden af EU. Desuden indførte Windsorrammen nye ordninger for:

• told
• moms og punktafgifter
• agrifødevarer
• lægemidler
• statsstøtte
• rejser med selskabsdyr

De løsninger, der er fastlagt i Windsorrammen, gennemføres inden for rammerne af udtrædelsesaftalen.

• Windsorrammen kort fortalt

Flytning af de agenturer, der lå i UK, i 2018

Som led i udtrædelsesaftalen var det nødvendigt at flytte 2 EU-agenturer, der tidligere lå i UK, nemlig Det Europæiske Lægemiddelagentur og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Efter en procedure, hvor EU-landene kunne fremsætte et tilbud om at huse agenturerne, efterfulgt af en vurdering fra Europa-Kommissionen og afstemning i EU-27, blev Amsterdam valgt som det nye hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur, og Paris blev valgt som det nye hjemsted for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Begge agenturers oprettelsesforordninger skulle ændres, så de afspejler flytningen.

• Flytning af de EU-agenturer, der ligger i UK (arkiveret indhold, senest ajourført 1. januar 2020)