Skip to content
  • Det Europæiske Råd
  • Erklæringer og bemærkninger
  • 14. november 2015 17.15

Erklæring fra EU's ledere og EU-institutionerne om angrebene i Paris

Fælles erklæring fra EU's stats- og regeringschefer og lederne af EU-institutionerne om terrorangrebene i Paris

Den Europæiske Union er dybt chokeret og i sorg efter terrorangrebene i Paris. Det er et angreb mod os alle. Vi vil imødegå denne trussel i fællesskab med alle nødvendige midler og med urokkelig beslutsomhed.

Frankrig er en stor og stærk nation. Dets værdier, frihed, lighed og broderskab, har inspireret og inspirerer stadig Den Europæiske Union. I dag står vi sammen med det franske folk og Frankrigs regering. Denne skændige terrorhandling vil kun opnå det modsatte af det, der var dens formål, nemlig at splitte, skræmme og indgyde had.

Det gode er stærkere end det onde. Alt, hvad der kan gøres på europæisk plan for at gøre Frankrig sikkert, vil blive gjort. Vi vil gøre, hvad der er nødvendigt, for at overvinde ekstremisme, terrorisme og had.

Vi europæere vil alle huske 13. november 2015 som en europæisk sørgedag. Alle europæere opfordres til at holde ét minuts stilhed kl. 12 mandag 16. november til minde om ofrene.

Se videoen med formand Donald Tusk online.

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Seneste gennemgang: 15. januar 2024