- Rådet for Den Europæiske Union
- Pressemeddelelse
- 15. februar 2016 19.05
Libyen: bistandsmission vedrørende grænseforvaltning ændret og forlænget
15. februar 2016 ændrede EU sin bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya) med henblik på at bidrage med en civil planlægningskapacitet.
Rådet forlængede også missionen med seks måneder indtil 21. august 2016.
Ændringen giver EUBAM Libya mulighed for at bistå med planlægningen af en eventuel civil krisestyringsmission inden for kapacitetsopbygning og bistand på området for reform af sikkerhedssektoren. Den civile planlægningskapacitet vil samarbejde tæt med De Forenede Nationers støttemission i Libyen og bidrage til dens arbejde, idet den rådfører sig med de retmæssige libyske myndigheder og andre relevante sikkerhedsaktører.
Som led i EU's strategi, der sigter mod at støtte Libyens overgang, støtter missionen kapacitetsopbygning til at forbedre sikkerheden ved Libyens land-, sø- og luftgrænser.
Missionen blev iværksat i maj 2013 med afgørelse 2013/233/FUSP. Den blev ændret og forlænget ved afgørelse (FUSP) 2015/2276 i december 2015.
Mandatet for missionen, som i øjeblikket befinder sig i Tunis, er blevet forlænget med yderligere seks måneder indtil 21. august 2016 for at give mulighed for øget civil planlægningsstøtte. Missionens nye bevilgede styrke er 16 internationale ansatte. Missionens budget udgør 4,475 mio. €.
Pressekontakter
-
Maria Daniela Lenzu Press officer
- +32 470 88 04 02
- +32 2 281 21 46
- @daniela_lenzu
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Seneste gennemgang: 13. januar 2024