Flygtningekrisen: Rådet udviser solidaritet med Grækenland ved at godkende nødhjælp

9. marts 2016 blev Rådets Faste Repræsentanters Komité enig om en nødhjælpsmekanisme som reaktion på den vanskelige humanitære situation, der er opstået som følge af flygtningekrisen, navnlig i Grækenland. Dermed bliver det muligt for EU at hjælpe Grækenland og andre berørte EU-lande med at håndtere de humanitære behov hos det store antal mænd, kvinder og børn, der ankommer. Formålet med EU's humanitære bistand er at opfylde flygtningenes basale behov ved at tilvejebringe mad, indkvartering, vand, medicin og andre fornødenheder.

"Dette er et meget hurtigt og praktisk udtryk for EU's solidaritet med Grækenland, som gennemfører en forpligtelse fra Det Europæiske Råd. Det nederlandske formandskab vil fortsat gøre sit yderste for at sikre, at Rådet (almindelige anliggender) vedtager forordningen på samlingen 15. marts", påpegede Bert Koenders, Nederlandenes udenrigsminister og formand for Rådet.

Rådet skal også sammen med Europa-Parlamentet vedtage et udkast til ændringsbudget for at mobilisere de fornødne ressourcer fra EU's 2016-budget. Kommissionen foreslog et udkast til ændringsbudget 9. marts 2016. 

Kommissionen anslår, at der vil være behov for i alt 700 mio. € i 2016-2018 for at tilgodese flygtningenes behov, heraf 300 mio. € i 2016. 

Nødhjælpsmekanismen er ikke begrænset til at yde medlemsstaterne bistand under flygtningekrisen. Den kan også mobiliseres som reaktion på ekstraordinære kriser eller katastrofer med alvorlige humanitære konsekvenser, f.eks. kernekraftulykker, terrorangreb og epidemier. 

Næste skridt

Rådet (almindelige anliggender) vil på samlingen 15. marts 2016 blive opfordret til at vedtage forordningen. Rådet og Parlamentet skal derefter vedtage et udkast til ændringsbudget, som Kommissionen vil foreslå for at mobilisere de fornødne ressourcer i 2016.

• Rådets forordning om ydelse af nødhjælp i Unionen
• Mulige løsninger på migrationspresset (baggrundsinformation)