Luftfartssikkerhed, EASA og droneregler: Rådet vedtager sin holdning

1. december nåede Rådet til enighed om en generel indstilling til reviderede sikkerhedsregler for civil luftfart og et nyt mandat til Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). Udkastet til forordning indeholder de første EU-regler nogensinde, der skal sikre, at civile droner kan flyve sikkert i det europæiske luftrum.

Denne "EASA-grundforordning" vil give EU's luftfartssektor mulighed for fortsat at kunne udvikle sig sikkert i fremtiden. Den fastsætter betingelser, som gør, at luftfartsindustrien kan trives og forblive konkurrencedygtig og innovativ på det globale marked. Det er nødvendigt med en reform af reglerne for at imødekomme den forventede stigning på 50 % i EU's lufttrafik over de næste 20 år og ruste luftfartsindustrien til den hårde globale konkurrence.

"Reformen af den civile luftfart er et vigtigt skridt hen imod en konkurrencedygtig, innovativ og fremtidssikret luftfartsindustri. Det glæder mig, at reglerne står i et rimeligt forhold til risiciene, og at vi gør det muligt for luftfartsindustrien at tage innovation og fremtidige udviklinger, som f.eks. droner, til sig. Og vi skaber mulighed for pooling og deling af ressourcer mellem medlemsstaterne, hvilket er afgørende for at udbrede ekspertisen."

Arpád Érsek, Slovakiets minister for transport, byggeri og regionaludvikling

Fremme af innovation med mere proportionel sikkerhedslovgivning

Reformen indfører proportionelle og risikobaserede regler, der skal mindske bureaukratiet og fremme innovation, i anerkendelse af, at risiciene varierer mellem den civile luftfarts forskellige sektorer. Luftfartøjer med mindre risici, såsom helikoptere eller lette sportsfly, bliver underlagt enklere og billigere godkendelsesprocedurer end kommerciel luftfart.

Regler for droner for at garantere sikkerhed, security og privatlivets fred

EU-reglerne for droner fastsætter de grundlæggende principper, der skal garantere sikkerhed, security og privatlivets fred. Teksten skaber retssikkerhed for denne hurtigt voksende industri, der omfatter mange små og mellemstore virksomheder og startup-virksomheder.

Af sikkerhedshensyn er alle droner omfattet, dvs. fra små "legetøjsdroner", der kun vejer nogle få gram, til store ubemandede luftfartøjer, der kan være lige så tunge og flyve lige så hurtigt som fly. I dag har EU kompetence til at lovgive om ubemandede luftfartøjer over 150 kg, mens lettere droner er omfattet af nationale regler.

Da risiciene i forbindelse med droneflyvninger varierer ganske meget, bør reglerne stå i forhold hertil. Navnlig bør disse regler tage højde for, i hvor stort omfang anden lufttrafik eller personer på jorden kan blive bragt i fare. Flyvninger med større risici vil kræve certificering, mens droner, der udgør den mindste risiko, blot vil skulle overholde de almindelige EU-markedsovervågningsmekanismer.

Med hensyn til beskyttelse af miljøet vil dronerne også skulle overholde regler om støj og CO2-emissioner lige som alle andre luftfartøjer.

Ud fra disse principper vil EASA udarbejde mere detaljerede regler for droner ved hjælp af en gennemførelsesretsakt fra Kommissionen. Derved bliver det lettere at ajourføre reglerne, når teknologien udvikler sig. EASA har allerede offentliggjort en "prototype"-forordning om droner.

Gennemførelsesforanstaltningerne bør bygge på medlemsstaternes bedste praksis og tage hensyn til de lokale forhold i medlemsstaterne, f.eks. befolkningstæthed. Medlemsstaterne får også ret til at begrænse droneflyvninger af hensyn til f.eks. sikkerhed, privatlivets fred, databeskyttelse eller miljøet, lige som de kan begrænse enhver anden form for flyveoperation.

Andre elementer i forslaget

Med de nye regler styrkes samarbejdet mellem EU-landene, Kommissionen og EASA om sikkerhedsspørgsmål vedrørende civil luftfart, som f.eks. cybersikkerhed og flyvning over konfliktområder. Der vil også blive anmodet om teknisk bistand fra EASA i spørgsmål, hvor der er indbyrdes sammenhæng mellem flyvesikkerhed og luftfartssikkerhed, da spørgsmål vedrørende ren national sikkerhed hører under medlemsstaternes kompetence. For så vidt angår EASA's budget gav det oprindelige forslag om tilføjelse af overflyvningsafgifter som en ny finansieringskilde anledning til bekymringer vedrørende omkostningsneutralitet og juridiske og praktiske vanskeligheder. Derfor foretages der ingen ændringer af finansieringen af EASA. Med det nuværende system kommer 70 % af EASA's midler fra industrien og resten fra EU's budget. På samme måde bør der ikke indføres nogen ny tilsynsmekanisme, der giver EASA mulighed for at overtage visse tilsynsopgaver. Det mulige behov for at afhjælpe sikkerhedsmangler imødekommes på andre måder, f.eks. ved at gøre bedst mulig brug af eksisterende ressourcer gennem pooling af nationale eksperter eller gennem flere kompetente nationale myndigheders fælles tilsyn. Desuden får medlemsstaterne mulighed for pooling og deling af deres ressourcer som en gruppe af højst fem deltagere med henblik på at føre tilsyn med et luftfartsselskab, hvis de ønsker det.

Hvordan bliver forslaget til lovgivning?

Den generelle indstilling bliver Rådets forhandlingsposition over for Europa-Parlamentet. Vedtagelse af retsakten kræver enighed mellem de to institutioner.

• Forordning om civil luftfartssikkerhed — generel indstilling