Konklusioner om tackling af konstaterede investeringsflaskehalse inden for investeringsplanens tredje søjle

Rådet (økonomi og finans) har vedtaget følgende konklusioner:

En række positive udviklinger i EU siden den globale økonomiske og finansielle krise vidner om den europæiske økonomis modstandsdygtighed og genopretning. Alle medlemsstaternes økonomier vokser igen, der er begyndt at komme gang i investeringerne, og siden 2013 er der blevet skabt 8 millioner nye arbejdspladser. Siden den globale økonomiske og finansielle krise er investeringsniveauet i EU dog faldet betydeligt. Den økonomiske genopretning, jobskabelsen, væksten på lang sigt og konkurrenceevnen hæmmes som følge heraf. På denne baggrund har investeringsplanen for Europa, som blev forelagt i november 2014, til formål at afhjælpe dette lave investeringsniveau via tre gensidigt forstærkende søjler: mobilisering af privat finansiering af investeringer, målrettede initiativer, der skal sikre, at investeringerne når ud i realøkonomien, og forbedring af investeringsmiljøet ved at fjerne sektorspecifikke hindringer og andre investeringshindringer.

Inden for første søjle forventes Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) allerede at have mobiliseret investeringer på i alt 154 mia. EUR. Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning, som udgør anden søjle sammen med Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter, har været aktivt siden september 2015 og har ydet rådgivning til projekter i et flertal af medlemsstaterne. Endvidere ANERKENDER Rådet den samlede efterspørgsel som en drivkraft for investeringer og MENER, at relevante og passende foranstaltninger, herunder strukturreformer, til fjernelse af investeringshindringer inden for investeringsplanens såkaldte "tredje søjle" er afgørende for at frigøre det fulde potentiale i de muligheder, som planen giver, og for at mobilisere dens fulde multiplikatorvirkning. Dette kræver, at der gennemføres en ambitiøs dagsorden for yderligere at styrke det indre marked, skabe større reguleringsforudsigelighed og fjerne de resterende investeringsflaskehalse gennem kombinerede tiltag på EU-plan og på medlemsstatsplan. På denne baggrund HILSER Rådet det arbejde VELKOMMEN, som Udvalget for Økonomisk Politik har udført i samarbejde med Kommissionens tjenestegrene og Den Europæiske Investeringsbank for at påvise investeringsflaskehalse.

Rådet UNDERSTREGER, at fuldførelse af det indre marked er afgørende for gennemførelsen og opnåelsen af målene i investeringsplanen for Europa. Europa har behov for et reguleringsmiljø, som er forudsigeligt, nedbringer de administrative byrder og fremmer investeringer, og er nødt til at arbejde aktivt for at opnå dette. Gunstige rammebetingelser for virksomheder på hele det indre marked er afgørende for at udnytte det fulde potentiale af investeringer. Med henblik herpå UDTRYKKER Rådet TILFREDSHED MED Kommissionens bestræbelser på at forbedre Europas investeringsmiljø og lette finansieringen af realøkonomien og OPFORDRER Kommissionen TIL at fortsætte disse bestræbelser i forbindelse med energiunionen, kapitalmarkedsunionen, strategien for det indre marked for varer og tjenesteydelser, strategien for et digitalt indre marked, dagsordenen for bedre regulering samt pakken om cirkulær økonomi. Rådet NOTERER SIG Kommissionens lovgivningsforslag om ændring af direktiv 2012/30/EU om insolvensprocedurer, der vil blive behandlet som en prioritet.

Rådet UNDERSTREGER, at yderligere fremskridt i retning af flere investeringer i Europa og investeringsplanens succes hænger snævert sammen med gennemførelsen af strukturreformer for at tackle de investeringsflaskehalse, der er konstateret inden for tredje søjle, men som Rådet noterede sig i juli 2016, har fremskridtene med at forbedre investeringsmiljøet indtil videre været utilstrækkelige.

I lyset af det hidtidige arbejde FREMHÆVER Rådet følgende specifikke investeringsflaskehalse:  

• De hyppigst forekommende investeringshindringer vedrører for eksempel et ugunstigt erhvervsmiljø, ineffektivitet i den offentlige forvaltning, hyppige reguleringsændringer, markedsstørrelse og -struktur samt store sektorspecifikke administrative og reguleringsmæssige byrder. I nogle lande kan adgang til finansiering, navnlig for SMV'er, komplekse beskatningssystemer og/eller et højt kapitalbeskatningsniveau, forvridninger på produkt- og arbejdsmarkeder samt svagheder inden for forskning og innovation også hæmme investeringerne.
• Investeringer i netindustrier: Investeringer i sektorerne for transport, energi og telekommunikation har samlet udgjort i gennemsnit omkring 3 % af BNP i EU-28. Selv om net ofte har en sektorspecifik karakter, er der store og voksende synergier mellem net på tværs af sektorer, hvilket skaber markedsdynamik gennem nye anvendelsesmuligheder for infrastruktur og kræver ændringer i forretningsmodeller. I energisektoren afhænger nye tjenester af hurtig og præcis telekommunikation, hvilket får operatørerne til at investere i bredbåndsinfrastruktur. I transportsektoren udvikles nye tjenester, der er afhængige af elektricitetsinfrastruktur af høj kvalitet og avanceret telekommunikation.
• Selv om der er forskelle i EU, omfatter vigtige flaskehalse, der hæmmer investeringer, manglende sammenkobling af net i EU, kompleksitet og tunge byrder inden for den reguleringsmæssige ramme, langvarige tilladelsesprocedurer, manglende konkurrencebaserede udbud, hvilket ofte begrænser den fulde fordel af offentlige udbud, og fristoverskridelser på grund af unødvendigt langvarige retlige og administrative procedurer.
• På energimarkederne er konsistente prissignaler vigtige for en markedsbaseret og effektiv investeringsfordeling. Eventuelle offentlige indgreb bør sigte mod at minimere reguleringsmæssige forvridninger og tackle uhensigtsmæssige incitamenter. Instrumenter til at støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi skal udformes således, at de på sigt sikrer miljømæssig, social og finanspolitisk bæredygtighed.
• Investeringer i energieffektivitet og boliginvesteringer inden for vedvarende energi: Husholdninger kan stå over for særlige begrænsninger, der fører til suboptimale investeringsbeslutninger på lang sigt. De kan skyldes manglende bevidsthed om de reelle investeringsomkostninger og -afkast, da de over tid ikke modsvarer hinanden. Husholdninger, især lavindkomsthusstande, kan også have begrænset adgang til finansiering og behov for økonomisk overkommelige finansieringsprodukter for at blive motiveret, f.eks. gennem omfattende eller kollektive løsninger, samtidig med at der tages hensyn til deres risikoprofiler. Investeringerne er typisk små og overvejes ofte kun som led i periodiske renoveringsprojekter. På udlejningsmarkeder kan incitamenter deles mellem bygningsejere og lejere.
• Investeringer i den digitale økonomi: Investeringer i fysisk digital infrastruktur er af afgørende betydning for, at EU kan drage fordel af den innovationsbølge, som skyldes den digitale økonomis ekspansion, og fortsat være konkurrencedygtig. Vigtige flaskehalse hæmmer imidlertid investeringerne. Etableringsomkostningerne i forbindelse med bredbåndsnet med meget stor kapacitet er høje og undertiden ikke kommercielt rentable i mindre tæt befolkede områder. Direktiv 2014/61/EU, som har til formål at bidrage til at nedbringe disse omkostninger, mangler stadig at blive fuldt indarbejdet i national lovgivning og gennemført i de fleste medlemsstater. Hurtigere og mere effektive administrative procedurer vil også bidrage til at nedbringe omkostningerne. Markederne er ofte nationale, hvilket holder omkostningerne på et højt niveau og kan gøre det vanskeligt at opnå stordriftsfordele. Usikkerhed om anvendelsen af bredbåndsnet med meget stor kapacitet på kort sigt indebærer lavt forventet afkast i forhold til investeringsomkostningerne og virker som en bremse på investeringerne. I nogle lande findes også andre hindringer end dem, der er forbundet med den fysiske infrastruktur, såsom manglende tillid til digitale systemers sikkerhed og utilstrækkelige digitale færdigheder i visse dele af befolkningen.
• Anvendelse af offentlig-private partnerskaber (OPP'er): Offentlig-private partnerskaber kan, når de anvendes hensigtsmæssigt, fremme særlige former for investeringer og være en alternativ måde at levere offentlige goder og tjenesteydelser på. Som langsigtede kontraktlige forpligtelser kræver de dog et stærkt og stabilt engagement fra offentlige og private partnere og udgør en potentiel risiko for de offentlige finanser. Anvendelse af OPP'er vanskeliggøres ofte af ugunstige rammebetingelser, herunder manglende administrative ressourcer, en ustabil og ineffektiv reguleringsmæssig ramme og manglende politisk engagement i langsigtede investeringer. Under visse omstændigheder kan EU-midler bidrage til finansiering af OPP'er, og de nylige reguleringsændringer bør gøre det lettere at kombinere EU-midler og OPP'er.
• Insolvensrammer: Velfungerende insolvensrammer fremmer økonomisk vækst og finansiel stabilitet. Klare regler for grænseoverskridende procedurer kan bidrage til grænseoverskridende investeringer samt mindre forskelle mellem landenes insolvenssystemer. Insolvensordningerne varierer betydeligt i EU, hvor varigheden af og omkostningerne ved procedurerne, deres forudsigelighed og gennemsigtighed, nye chancer for iværksættere og forbrugere samt muligheden for gældsomlægning alt sammen er forskelligt.
• Vigtige flaskehalse, der er opstået som følge af ineffektive insolvensrammer, kan omfatte lave inddrivelsesrater for fordringshavere, herunder sikrede kreditorer, eventuel anvendelse af kreditorprioritetsorden og mangel på effektive omlægningsprocedurer. Passende ledsagepolitikker, som vil bidrage til at høste fordelene ved effektive insolvensrammer, omfatter afvikling af misligholdte lån, blandt andet via oprettelse af et sekundært marked på nationalt plan og passende skatte- og tilsynspolitikker for at sikre en effektiv afhændelse af uerholdelige fordringer.
• Der er stadig et stort potentiale til yderligere at fremme synergier og komplementaritet mellem EU's finansielle instrumenter for at støtte en kombinering af midler til infrastrukturprojekter. Reguleringsmæssig kompleksitet og administrative flaskehalse for anvendelse af EU-midler kan mindskes ved hjælp af de centrale principper om at forenkle og standardisere processer, kombinere instrumenter og samle ressourcer uanset deres oprindelse.

Rådet NOTERER SIG de investeringsflaskehalse, der er konstateret i forbindelse med dette arbejde, OPFORDRER Kommissionen TIL at tage hensyn til disse resultater i forbindelse med kommende udkast til henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester og OPFORDRER medlemsstaterne TIL fuldt ud at gennemføre Rådets landespecifikke henstillinger for 2016, der er fremsat inden for rammerne af det europæiske semester, og navnlig de henstillinger, der påviser investeringsflaskehalse.

Rådet FREMHÆVER behovet for at fortsætte arbejdet med at påvise investeringshindringer og OPFORDRER Udvalget for Økonomisk Politik TIL at fortsætte sit tematiske arbejde med at påvise yderligere investeringsflaskehalse og finde den bedste politikpraksis til at tackle dem. Desuden OPFORDRER Rådet Den Europæiske Investeringsbank TIL at supplere arbejdet i Udvalget for Økonomisk Politiks gennem sine resultater om investeringshindringer og -flaskehalse, der er konstateret under udførelsen af dens markedsbaserede aktiviteter, navnlig i henhold til investeringsplanen for Europa.