Klimaindsats: Rådet og Parlamentet enige om at fastlægge EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

Denne pressemeddelelse blev ajourført 8. marts 2024 for at tilføje den aftalte tekst.

Rådets og Europa-Parlamentets forhandlere indgik i dag en foreløbig politisk aftale om en forordning om fastlæggelse af den første certificeringsramme på EU-plan for permanent kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter. Den frivillige ramme har til formål at lette og fremskynde udbredelsen af aktiviteter af høj kvalitet inden for kulstoffjernelse og jordemissionsreduktion i EU.

Når forordningen er trådt i kraft, vil den være det første skridt hen imod indførelsen af en omfattende ramme for kulstoffjernelse og jordemissionsreduktion i EU-lovgivningen og bidrage til EU's ambitiøse mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i den europæiske klimalov.

Den aftale, der er indgået i dag, er foreløbig, indtil den vedtages formelt af begge institutioner.

Aftalens vigtigste elementer

Forordningens anvendelsesområde

Forordningen vil indeholde en åben definition af kulstoffjernelse i overensstemmelse med FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), og som kun dækker atmosfærisk eller biogen kulstoffjernelse. Den vil dække følgende aktiviteter inden for kulstoffjernelse og emissionsreduktion og sondrer mellem fire tilsvarende typer enheder:

• permanent kulstoffjernelse (lagring af atmosfærisk eller biogent kulstof i flere århundreder)
• midlertidig kulstoflagring i langtidsholdbare produkter (såsom træbaserede byggevarer) af en varighed på mindst 35 år, som kan overvåges på stedet i hele overvågningsperioden
• midlertidig kulstoflagring fra kulstofbindende dyrkning (f.eks. genopretning af skove og jord, forvaltning af vådområder, havgræsenge)
• jordemissionsreduktion (fra kulstofbindende dyrkning), der omfatter reduktion af kulstof og dinitrogenoxid fra jordbundsforvaltning, og aktiviteter, der generelt skal reducere jorders kulstofemissioner eller øge kulstoffjernelsen fra biologisk materiale (eksempler på aktiviteter er forvaltning af vådområder, ingen jordbearbejdnings- og dækafgrødemetoder, mindsket brug af gødningsstoffer kombineret med jordbundsforvaltningsmetoder osv.)

Sammenholdt med Kommissionens forslag betyder dette en udvidelse af forordningens anvendelsesområde til at omfatte jordemissionsreduktion. Aktiviteter i form af midlertidig kulstoflagring fra aktiviteter inden for kulstoffjernelse og jord emissionsreduktion skal vare mindst fem år for at blive certificeret og må ikke føre til erhvervelse af jord til spekulationsformål, der påvirker landbosamfundene negativt.

Senest i 2026 skal Kommissionen udarbejde en rapport om gennemførligheden af certificeringsaktiviteter, der fører til reduktion af andre emissioner end dem, der vedrører jorder (kulstof og dinitrogenoxid). Rapporten vil blive baseret på en pilotcertificeringsmetode for aktiviteter, der reducerer landbrugets emissioner fra tarmgæring og forvaltning af husdyrgødning.

Aktiviteter, der ikke fører til kulstoffjernelse eller jordemissionsreduktioner, f.eks. undgået skovrydning eller projekter om vedvarende energi, er ikke omfattet af forordningens anvendelsesområde. Medlovgiverne blev også enige om at udelukke forbedret kulbrintegenopretning fra de permanente kulstoffjernelsesaktiviteter og om udtrykkeligt at præcisere, at aktiviteter og operatører i havmiljøer er omfattet af forordningens anvendelsesområde.

De nye regler vil gælde for aktiviteter, der finder sted i EU. I forbindelse med revisionen af forordningen bør Kommissionen imidlertid overveje muligheden for at tillade geologisk kulstoflagring i tilgrænsende tredjelande, forudsat at disse lande tilpasser sig EU's miljø- og sikkerhedsstandarder.

Certificeringskriterier og -procedure

Den foreløbige aftale bibeholder kommissionsforslagets krav om, at kulstoffjernelsesaktiviteter skal opfylde fire overordnede kriterier for at blive certificeret: kvantificering, additionalitet, langtidslagring og bæredygtighed.

På grundlag af disse kriterier vil Kommissionen bistået af en ekspertgruppe udvikle målrettede certificeringsmetoder for forskellige typer kulstoffjernelsesaktiviteter med henblik på at sikre en korrekt, harmoniseret og omkostningseffektiv gennemførelse af kriterierne for kulstoffjernelse. Medlovgiverne har foretaget nogle ændringer for at præcisere, hvilke kriterier metoderne skal udvikles ud fra, og har tilføjet en fortegnelse over, hvilke aktiviteter der bør prioriteres.

Medlovgiverne blev enige om at bibeholde certificeringsprocessens centrale elementer og certificeringens frivillige karakter, men tilføjede yderligere præcisering af, hvordan certificeringsprocessen fungerer.

Med hensyn til bæredygtighed for kulstofbindende dyrkning har medlovgiverne tilføjet oplysninger om, hvordan bæredygtighedsmålene skal forstås, og understreget, at en aktivitet inden for kulstofbindende dyrkning altid skal skabe mindst en sidegevinst for biodiversiteten (herunder jordbundssundhed og undgåelse af jordforringelse).

For så vidt angår aktiviteter inden for kulstofbindende dyrkning giver den foreløbige aftale medlemsstaterne mulighed for at rådgive landbrugerne om ansøgningsproceduren og giver mulighed for synergier mellem den fælles landbrugspolitiks markidentifikationssystem og de oplysninger, der genereres af certificeringsprocessen inden for denne ramme.

Kulstofnettofordel

Certificerede aktiviteter inden for kulstoffjernelse og jordemissionsreduktion vil generere tilsvarende enheder (én enhed svarer til én ton CO₂-ækvivalenter af certificeret nettofordel, der opnås i kraft af en af aktiviteterne inden for kulstoffjernelse og jordemissionsreduktion).

Medlovgiverne er endvidere blevet enige om at tilføje, at de certificerede enheder kun kan anvendes til EU's klimamål og nationalt bestemte bidrag (NDC) og ikke må bidrage til tredjelandes NDC'er og internationale overholdelsesordninger. Disse regler, herunder om de tilhørende justeringer, vil blive revideret i 2026.

Overvågning og ansvar

Forordningen fastsætter klare overvågningsforpligtelser og regler om ansvar for operatører. Forhandlerne blev enige om at skelne mellem aktivitetsperioden og overvågningsperioden (der altid som minimum dækker aktivitetsperioden) og præciserede, at operatørerne vil være ansvarlige for at håndtere eventuelle tilfælde af genudslip (dvs. frigivelse af CO₂ til atmosfæren) hidrørende fra en kulstoffjernelsesaktivitet i overvågningsperioden.

Aftalen opfordrer Kommissionen til at medtage klare erstatningsansvarsordninger, når den udvikler certificeringsmetoderne. Erstatningsansvarsordningerne bør omfatte tilfælde af genudslip og konsekvenserne af ufuldstændig eller afbrudt overvågning og manglende overholdelse fra operatørers side i overvågningsperioden. De kan omfatte kollektive buffere eller konti for kulstoffjernelsesenheder og forudgående forsikringsordninger.

EU-register

Den tekst, som medlovgiverne er nået til enighed om, opfordrer Kommissionen til at oprette et fælles og gennemsigtigt elektronisk EU-dækkende register fire år efter forordningens ikrafttræden for at gøre oplysninger om certificering og enheder offentligt tilgængelige, herunder overensstemmelsescertifikater og resuméer af certificeringsaudit. Indtil da skal certificeringsordninger inden for rammen gøre offentlige registre, der er baseret på automatiserede og interoperable systemer, tilgængelige. Medlovgiverne indførte også regler om midlerne til EU-registret, som vil blive finansieret af årlige faste brugergebyrer, der modsvarer brugen af registret.

Næste skridt

Den foreløbige aftale vil nu blive forelagt medlemsstaternes repræsentanter i Rådet (Coreper) og Parlamentets Miljøudvalg med henblik på godkendelse. Hvis teksten godkendes, skal den vedtages formelt af begge institutioner efter jurist-lingvisternes gennemgang, før den kan offentliggøres i EU-Tidende og træde i kraft.

Baggrund

Selv om EU's prioritet med hensyn til klimaindsatsen er at sikre en hurtig reduktion af drivhusgasemissioner, vil det for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 også skulle kompensere for restemissioner, der vanskeligt lader sig nedbringe, ved at øge kulstoffjernelsen fra atmosfæren. Som et første skridt hen imod yderligere integration af kulstoffjernelsesordninger i EU's klimapolitik foreslog Europa-Kommissionen 30. november 2022 en forordning om oprettelse af en frivillig EU-dækkende ramme for certificering af kulstoffjernelse af høj kvalitet.

Formålet med forslaget er at tilskynde til udvikling af teknologier til kulstoffjernelse og bæredygtige løsninger til kulstofbindende dyrkning. Det har også til formål at skabe nye indkomstmuligheder for industrier, der anvender teknologier til kulstoffjernelse eller udvikler langtidsholdbare kulstoflagringsprodukter, og for arealforvaltere, der anvender innovative kulstofbindende dyrkningsmetoder. Det fastsætter derfor klare og pålidelige regler på EU-plan for at kvantificere, overvåge og verificere kulstoffjernelse.

Rådet vedtog sit forhandlingsmandat i Coreper 17. november 2023, mens Europa-Parlamentet fastlagde sin holdning 21. november 2023.

• Foreløbig aftale om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

  Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:

  EN
• Klimaneutralitet: Rådet klar til drøftelser med Parlamentet om EU's certificeringsramme for kulstoffjernelse (pressemeddelelse, 17. november 2023)
• Kulstoffjernelse (baggrundsinformation)
• Klimaneutralitet (baggrundsinformation)