Kulstoffjernelse

Hvad er kulstoffjernelse?

Ved kulstoffjernelse forstås processen med aktivt at fjerne kuldioxid (CO₂) fra atmosfæren.

Da det ikke er muligt at reducere alle drivhusgasemissioner ved kilden, er kulstoffjernelse afgørende for at kompensere for uundgåelige emissioner og begrænse den globale opvarmning.

Kulstoffjernelse betyder, at CO₂ fjernes og lagres sikkert, så det ikke kan bidrage til at øge den globale temperatur. De emissioner, der spares gennem kulstoffjernelsesaktiviteter, kaldes generelt "negative emissioner".

Hvad er de vigtigste metoder til at fjerne CO₂?

Der anvendes forskellige metoder til at fjerne kuldioxid fra atmosfæren. De omfatter teknologiske og naturbaserede løsninger:

• genopretning af skove og jord for at forbedre deres naturlige evne til at lagre kulstof
• bedre forvaltning af landbrugsjord for at øge dens kulstoflagringspotentiale
• direkte opsamling af kulstof ved hjælp af mekaniske systemer, der opsuger CO₂ og injicerer det i lagringsanlæg eller produkter
• binding af kulstof fra biobrændstof- og bioenergiproduktionsanlæg
• lagring af kulstof i langtidsholdbare produkter såsom træbaseret byggeri

Hvordan regulerer EU kulstoffjernelse?

EU og dets medlemsstater er juridisk forpligtede til at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Det vil kræve, at drivhusgasemissionerne reduceres drastisk, og at de resterende uundgåelige emissioner – fra kulstofafhængige sektorer – opvejes af kulstoffjernelse. Det er derfor afgørende at øge emissionsreduktioner og aktiviteter med henblik på at fjerne CO₂ fra atmosfæren for at nå målet om neutralitet.

Inden 2050 skal kulstoffjernelse og -emissioner nå frem til en nettosaldo

*Energiforsyning: omfatter bioenergibaseret kulstofopsamling og -lagring (BECCS), industri: udelukker industriel fjernelse, der ikke er BECCS

Kulstoffjernelse via naturlige systemer er faldet i de seneste år, mens industriel kulstoffjernelse endnu ikke er fuldt udviklet. EU ønsker at fremme kulstoffjernelsesoperationer og er fast besluttet på at udvikle klare regler til regulering af disse aktiviteter.

EU's politiske initiativer på dette område omfatter:

• EU-certificeringssystem for kulstoffjernelse
• løsninger inden for kulstofbindende dyrkning
• et mål for kulstofoptag i jord og skove

EU-certificeringssystem for kulstoffjernelse

EU-institutionerne arbejder på et forslag om at etablere en retlig ramme for certificering af kulstoffjernelsesaktiviteter.

Det første skridt til at fremme kulstoffjernelsesaktiviteterne i EU er at oprette et pålideligt system til kvantificering, overvågning og kontrol af sådanne operationer.

Forslaget, som Kommissionen forelagde i 2022, blev foreløbigt vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet på triloger i februar 2024. Rådet fastlagde sin holdning til forhandlingerne med Parlamentet i november 2023.

Rådet vedtog de nye regler i november 2024.

• Rådet giver grønt lys for EU-certificeringsramme for permanent kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter (pressemeddelelse, 19. november 2024)

Hvordan fungerer EU's certificering af kulstoffjernelse?

Certificering er afgørende for at skabe større klarhed og gennemsigtighed i forbindelse med kulstoffjernelsesoperationer og undgå tvetydighed med hensyn til at identificere dem.

Forslaget til forordning om en EU-dækkende frivillig certificeringsramme for kulstoffjernelse har til formål at:

• lette og fremskynde udbredelsen af aktiviteter inden for kulstoffjernelse og jordemissionsreduktion
• fastsætte kriterier for identifikation af optag og reduktion af høj kvalitet
• skabe forretningsmuligheder for industrien og arealforvalterne
• bekæmpe grønvaskning og opbygge tillid

Hvilke aktiviteter vil være omfattet?

Ifølge den foreløbige aftale, der blev indgået i februar 2024, vil forslaget til forordning omfatte:

permanent kulstoflagring gennem industrielle teknologier såsom bioenergibaseret kulstofopsamling og -lagring (BECCS) og direkte kulstofopsamling og -lagring (DACCS)

kulstoflagring og reduktion af emissioner fra kulstofbindende dyrkning i mindst fem år (f.eks. ved genopretning af skove, forvaltning af jordbund og vådområder og anvendelse af dækafgrødemetoder)

kulstoflagring i langtidsholdbare produkter (f.eks. træbaseret byggeri) i mindst 35 år

Metoder såsom CO₂-opsamling fra fossile kilder med henblik på lagring (CCS) og anvendelse (CCU) vil ikke være omfattet af reglerne. Senest i 2026 vil Kommissionen gennemgå reglernes anvendelsesområde for at vurdere gennemførligheden af at medtage reduktioner af landbrugets emissioner i forbindelse med husdyrhold.

Kriterier for certificering

Aktiviteter kan certificeres i henhold til EU-reglerne, hvis de opfylder fire kvalitetskriterier:

• kvantificering: aktiviteterne skal medføre en kvantificerbar nettofordel i form af kulstoffjernelse eller emissionsreduktion (dvs. kulstoffjernelsen og emissionsreduktionen bør opveje emissionerne fra aktiviteten)
• additionalitet: aktiviteterne er mere vidtgående end standardpraksis
• langsigtet lagring:certifikaterne er knyttet til lagringens varighed for at sikre langsigtet lagring og minimere risikoen for frigivelse af kulstof
• bæredygtighed: aktiviteterne bidrager til bæredygtighedsmål, f.eks. ved at beskytte biodiversitet og vandressourcer

Europa-Kommissionen har med bistand fra en ekspertgruppe fået til opgave at udvikle certificeringsmetoder baseret på disse kriterier.

Certificeringsprocessen

Certificeringsprocessen for kulstoffjernelsesaktiviteter vil være frivillig.

Der vil blive udviklet et EU-dækkende register over certificeringer fire år efter EU-forordningens ikrafttræden.

For at opnå certificering skal følgende trin følges:

1. operatører giver fyldestgørende oplysninger om deres kulstoffjernelsesaktivitet
2. uafhængige tredjepartscertificeringseksperter kontrollerer aktiviteterne på grundlag af kriterierne og EU-metoden
3. certifikater udstedes til operatørerne
4. aktiviteterne registreres i EU-registret

Forordningen fastsætter klare overvågningsforpligtelser og regler om ansvar for operatører.

Løsninger inden for kulstofbindende dyrkning

Rådet har godkendt konklusioner om kulstofbindende dyrkning efter Kommissionens meddelelse fra april 2022 om bæredygtige kulstofkredsløb. Konklusionerne sigter mod at fremme landbrugsmetoder, der bidrager til kulstofopsamling og -binding.

• Rådet vedtager konklusioner om kulstofbindende dyrkning (pressemeddelelse, 7. april 2022)

Et mål for kulstofoptag i jord og skove

I henhold til Fit for 55-pakken vedtog EU lovgivning, der pålægger medlemsstaterne at fjerne 310 mio. ton CO₂-ækvivalenter senest i 2030 i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. Sektoren omfatter aktiviteter i forbindelse med anvendelse og forvaltning af jord og skove, som naturligt opsuger og opsamler kulstof.

For at nå målet om kulstoffjernelse blev der fastsat bindende mål for de enkelte medlemsstater.

Forordningen blev formelt vedtaget af Rådet i marts 2023.

• Fit for 55-pakken: Rådet vedtager forordninger om indsatsfordeling og sektoren for arealanvendelse og skovbrug (pressemeddelelse, 28. marts 2023)