Forurening
Læs om, hvilke foranstaltninger EU træffer for at mindske forureningen og beskytte menneskers sundhed og miljøet.
Et ud af otte dødsfald i Europa er forbundet med forurening. Forurening er også en af hovedårsagerne til tab af biodiversitet.
EU sigter mod at mindske luft-, vand- og jordforureningen til et niveau, der er uskadeligt for menneskers sundhed og naturen senest i 2050.
Sådan bekæmper EU forurening
Siden 1990'erne har EU's miljøpolitik været baseret på principperne om forebyggelse. Det betyder, at forurening i det hele taget skal undgås, og at forurenerne betaler, hvis de forårsager skade på miljøet.
Der er indført regler for at mindske forureningen ved at tackle den ved kilden og fastsætte konkrete foranstaltninger på tværs af flere sektorer.
EU-regler fastsætter standarder for luftkvalitet og strenge grænser for luftforurenende stoffer.
EU har truffet foranstaltninger, der skal give sunde floder og søer og sundt grundvand i Europa.
Jordbundsstrategien for 2030 indeholder foranstaltninger, der skal beskytte og genoprette jordbunde og sikre, at de anvendes på en bæredygtig måde.
EU-regler sikrer, at affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde for at minimere forurening fra affald.
Foranstaltningerne til reduktion af plastforurening omfatter et forbud mod visse typer plastemballage og engangsprodukter.
Reglerne skal minimere risikoen ved giftige kemikalier og understøtte innovation for at designe sikrere og mere bæredygtige produkter.
Foranstaltningerne skal mindske både luftforurening og drivhusgasemissioner fra transport.
EU fremmer en cirkulær model, hvor materialer og produkter genbruges, repareres og genanvendes.
Seneste explainere
Luftkvalitet
Luftforurening i EU: fakta og tal
Grønnere landbrug
Seneste gennemgang: 15. april 2026