"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Fiskerimuligheder for 2025 i EU-farvande og andre farvande: Rådet sikrer aftale
Fiskeriministrene er nået til politisk enighed om fiskerimulighederne i Atlanterhavet, Nordsøen, Middelhavet og Sortehavet for 2025. Aftalen, der blev indgået i dag ved konsensus efter to dages forhandlinger, fastsætter fangstbegrænsninger, også kendt som "samlede tilladte fangstmængder" (TAC'er), og fiskeriindsatsbegrænsninger for de vigtigste kommercielle fiskebestande. Fiskeriindsatsen henviser til et fartøjs størrelse og maskineffekt kombineret med antallet af fiskedage.
De aftalte begrænsninger er i overensstemmelse med målet om at sikre fiskebestandenes bæredygtighed på lang sigt og beskytte de marine økosystemer, samtidig med at indvirkningen på samfund, der er afhængige af fiskeri, begrænses.
Dette års fastsættelse af fiskerimulighederne var særlig udfordrende, men det lykkedes os at sikre en afbalanceret aftale. Den vil gøre det muligt for os at opretholde fiskebestandene på et bæredygtigt niveau og beskytte havmiljøet, samtidig med at der tages hensyn til sektorens levedygtighed. Fastsættelsen af fiskeriindsatsbegrænsninger i det vestlige Middelhav var særlig krævende, men det lykkedes os at finde et konstruktivt kompromis.
István Nagy, Ungarns landbrugsminister
Nærmere oplysninger om den politiske enighed
De bestande, som de to forslag omfatter, er dem, EU enten forvalter alene, sammen med nabolande uden for EU eller gennem aftaler indgået inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er).
Efter UK's udtræden af EU betragtes fiskebestande, der forvaltes i fællesskab af EU og UK, som fælles ressourcer i henhold til folkeretten. I overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK fører de to parter årlige drøftelser for at nå til enighed om fangstbegrænsningerne for fælles bestande. Disse drøftelser endte positivt, og resultatet af aftalen mellem EU og UK blev vedtaget ved skriftlig procedure forud for samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri). Dagens politiske aftale integrerer resultatet af aftalen mellem EU og UK i hovedforordningen for Atlanterhavet og Nordsøen.
Bilaterale konsultationer med Norge og trilaterale konsultationer mellem EU, UK og Norge om fælles bestande endte også positivt forud for Rådets samling. Tallene for disse bestande indgår også i den samlede politiske aftale, der er indgået.
Atlanterhavet og Nordsøen
For Atlanterhavet og Nordsøen omfatter aftalen 21 TAC'er, der forvaltes selvstændigt af EU. Antallet af TAC'er, der forhandles i år, er lavere, da Rådet nåede til enighed om en række flerårige TAC'er i december 2023 for at øge forudsigeligheden og stabiliteten for industrien.
I forlængelse af den positive videnskabelige rådgivning og den forbedrede tilstand for bestandene blev ministrene enige om at hæve fangstbegrænsningerne for bestandene:
glashvarre (23 %) og havtaske (17 %) i de atlantiske iberiske farvande
almindelig tunge i Biscayabugten (1 %)
jomfruhummer i den sydlige del af Biscayabugten og Det Cantabriske Hav (134 %)
For at beskytte bestandene i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning, mens der søges efter en balance med de socioøkonomiske hensyn, blev ministrene enige om at nedsætte fangstbegrænsningerne for:
torsk i Kattegat med 17 %; dette gælder for 2025 og 2026 og er kun tilladt for bifangster
spidstandet blankesten i de iberiske farvande med 62 %; dette er også en flerårig TAC for 2025 og 2026
jomfruhummer i Biscayabugten (39 %)
almindelig tunge i område 3a med 36 %
For kulmule i de atlantiske iberiske farvande og rødspætte i Kattegat besluttede Rådet at opretholde de samme fangstbegrænsninger som for 2024.
Som følge af den fortsatte kritiske tilstand for europæisk ål besluttede Rådet at forlænge forbudsperioden på seks måneder for kommercielt ålefiskeri med visse undtagelser, som allerede blev fastlagt for 2023 og 2024, og fortsat forbyde rekreativt fiskeri.
Middelhavet og Sortehavet
Med hensyn til det vestlige Middelhav blev ministrene enige om at reducere fiskeriindsatsen for trawlere med 66 % i spanske og franske farvande og med 38 % i franske og italienske farvande for at beskytte demersale bestande, men samtidig også tage hensyn til den socioøkonomiske betydning for flåderne.
Denne reduktion stemmer overens med målene i den flerårige plan for det vestlige Middelhav for demersale bestande, som går ind i sin permanente fase 1. januar 2025 efter en overgangsperiode på fem år. I løbet af den permanente fase af den flerårige plan for det vestlige Middelhav vil intervallerne for maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) finde anvendelse. Ved fiskeri på MSY-niveau forstås fangst af den maksimale andel af en fiskebestand, der uden fare kan fjernes fra bestanden, samtidig med at dens kapacitet til at skabe maksimalt bæredygtigt udbytte på lang sigt bevares.
Desuden blev ministrene enige om fortsat at anvende den kompensationsordning, der blev indført for første gang for 2022, og tildele ekstra dage til trawlere, der vælger mere selektivt udstyr, eller som er omfattet af en national bevarelsesforanstaltning, som et incitament til at øge beskyttelsen af bestanden.
Tilsammen vil de foranstaltninger, som Rådet er nået til enighed om, bidrage til at reducere fiskeridødeligheden og samtidig minimere de socioøkonomiske konsekvenser for sektoren.
I forhold til 2024 nåede Rådet desuden til enighed om at reducere de maksimale fangstbegrænsninger for blårød reje i spanske og franske farvande med 10 % og med 6 % i italienske og franske farvande. For rød kæmpereje nåede det til enighed om at reducere fangstbegrænsningerne med 6 % i forhold til 2024 i italienske og franske farvande.
For Sortehavet nåede Rådet til enighed om at forhøje TAC'en med 3,85 % for pighvar i forhold til 2024, hvilket omfatter en overførsel af den uudnyttede EU-pighvarkvote fra 2023. Det besluttede også at opretholde forbudsperioden for fiskeri efter pighvar fra 15. april til 15. juni.
For brisling har der været en "roll over" i forhold til sidste år.
Næste skridt
Efter jurist-lingvisternes gennemgang vil Rådet vedtage forordningerne på en kommende samling. De offentliggøres derefter i EU-Tidende og finder anvendelse fra 1. januar 2025.
Baggrund
Fastsættelsen af TAC'er og kvoter foretages hvert år i december af Rådet (landbrug og fiskeri). Ministrene søger politisk enighed om fangstbegrænsningerne og fiskeribestræbelserne for kommercielle fiskebestande for de følgende år sammen med medlemsstaternes kvoter for hver enkelt art.
Den politiske enighed er baseret på forslag fra Kommissionen og tager hensyn til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).
Den respekterer også målene for den fælles fiskeripolitik, nemlig at sikre, at EU's fiskeri er økologisk, økonomisk og socialt bæredygtigt. Den tager desuden hensyn til EU's flerårige planer for forskellige havområder og følger de beslutninger, der er truffet i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
