Skip to content

Natur og biodiversitet

Læs om, hvad EU gør for at beskytte naturen, genoprette økosystemer og vende tabet af biodiversitet. 

Naturen kender ingen grænser, og derfor arbejder EU-landene sammen om at bevare artsbestande og deres levesteder.

EU-reglerne har til formål at bevare miljøet og vilde dyr og planter ved at beskytte naturområder og genoprette forringede økosystemer.

Et naturligt miljø med en ung hjort, fisk og fugle.

Sådan bevarer EU naturen

EU's fugle- og habitatdirektiver beskytter arter og deres levesteder ved at oprette beskyttede områder og bevaringsplaner.

Unikke europæiske arter såsom den iberiske los er blevet reddet fra udryddelse takket være EU-finansierede foranstaltninger.

Forordningen om naturgenopretning er det allerførste sæt EU-regler med fokus på genopretning af naturen.

EU-landene skal træffe effektive genopretningsforanstaltninger for mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030 og for alle forringede økosystemer senest i 2050.

Beskyttelse af levesteder, økosystemer og arter

Biodiversitet

Mangfoldigheden af liv er afgørende for velfungerende økosystemer. EU-reglerne har til formål at standse tabet af biodiversitet og øge artsbestandene.

Bestøvere

Bier og andre arter er ansvarlige for bestøvning af blomster, hvilket er afgørende for dyrkning af afgrøder. EU ønsker at vende nedgangen i antallet af bestøvere såsom bier og fugle.

Skove

Skovene absorberer 10 % af EU's emissioner hvert år. EU ønsker at styrke skovene og deres biodiversitet for at bidrage til at bekæmpe klimaændringer.

Vand og floder

Der er indført EU-foranstaltninger for at reducere forureningen af overflade- og grundvand. EU ønsker at fjerne hindringer i vandløb for at forbedre økosystemernes sundhed.

Landbrugsjord

70 % af jordbunden i EU er i dårlig sundhedstilstand. EU sigter mod at mindske jordforureningen og gøre landbruget mere miljøvenligt.

Byområder

I byer er træer afgørende for at afbøde varme. EU's foranstaltninger har til formål at sikre grønnere og dermed mere beboelige byer.

Hvad er naturens tilstand?

Det Europæiske Miljøagenturs seneste vurdering tegner et alarmerende billede af naturen.

Kun 15 % af levestederne i EU er i god tilstand, og artsbestandene er faldende. Bestøvere såsom sommerfugle og bier er særligt berørte.

Tre sommerfugle: Den første er grå, og de to andre er blå.

Beskyttelse af naturen uden for EU's grænser

EU er også aktiv på internationalt plan med hensyn til at beskytte naturen.

Det er part i multilaterale konventioner såsom konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), som fastsætter globale regler for bevarelse af biodiversiteten, og konventionen om international handel med udryddelsestruede arter (CITES), som bekæmper ulovlig handel.

Derfor er salamandre vigtige for dig

Salamandre kan synes at være ubetydelige skabninger, der nyder at bevæge sig rundt i fugtige miljøer. De er dog afgørende for, at økosystemerne kan fungere godt, og er i sidste ende nødvendige for vores egen trivsel og økonomi.

En ildsalamander.

Seneste explainere

Skovenes modstandsdygtighed og beskyttelse

Skovenes modstandsdygtighed og beskyttelse

Grønnere landbrug

Grønnere landbrug

En kollage med en landbruger, der dyrker planter på en mark omgivet af kål, kyllinger og en kurv med modne tomater.
Økologisk landbrug

Økologisk landbrug

Seneste gennemgang: 14. juli 2026