- Det Europæiske Råd
- Pressemeddelelse
- 27. februar 2025 08.30
Indbydelse fra formand António Costa til medlemmerne af Det Europæiske Råd
Jeg vil gerne indbyde jer til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 6. marts, som skal handle om europæisk forsvar og Ukraine.
Med hensyn til europæisk forsvar er det mit mål at følge op på vores uformelle lukkede arbejdsmøde den 3. februar med henblik på at træffe de første beslutninger på kort sigt, så Europa kan blive mere uafhængigt, mere kompetent og bedre rustet til at håndtere umiddelbare og fremtidige udfordringer for sin sikkerhed.
For så vidt angår Ukraine ser vi et nyt momentum, som bør føre til en omfattende, retfærdig og varig fred. Det er derfor vigtigt, at vi drøfter, hvordan vi yderligere kan støtte Ukraine, og hvilke principper der bør følges fremover. EU og dets medlemsstater er parate til at påtage sig et større ansvar for Europas sikkerhed. Vi bør derfor være forberedt på et eventuelt europæisk bidrag til de sikkerhedsgarantier, der bliver nødvendige for at sikre varig fred i Ukraine.
Jeg har inviteret præsident Volodymyr Zelenskyj til at komme til Bruxelles i anledning af Det Europæiske Råds møde for at drøfte den seneste udvikling sammen med os.
Vi starter mødet kl. 12:30 med vores traditionelle udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet efterfulgt af en drøftelse med præsident Volodymyr Zelenskyj under frokosten. Derefter fokuserer vi på europæisk forsvar efterfulgt af en drøftelse om Ukraine.
Jeg ser frem til vores møde den 6. marts.
Pressekontakter
-
Maria Tomasik Spokesperson for the European Council President
- +32 470 88 23 83
- +32 2 281 51 50
- @maria_tomasik
- @mariatomasik.bsky.social
-
Beatriz Navarro Deputy spokesperson for the European Council President
- +32 471 33 22 92
- +32 2 281 51 50
- @beanavarro
- @beanavarro.bsky.social
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Seneste gennemgang: 27. februar 2025