Hvordan produceres og sælges EU's elektricitet?

På EU-plan udgør vedvarende energikilder den største andel af elproduktionen efterfulgt af fossile brændstoffer og kerneenergi. Procentdelen af vedvarende energikilder og andre former for energi til elproduktion er forskellig i de enkelte EU-lande.

Ruslands uprovokerede og uberettigede aggression mod Ukraine har haft en betydelig indvirkning på prisen på fossile brændstoffer i EU – især gas – og som følge heraf europæernes elregninger. Det skyldes, at elprisen i EU er koblet til prisen på den naturgas, der anvendes til elproduktion.

EU vedtog i 2024 en reform af EU's elmarked for at undgå prischok i fremtiden.

Hvordan producerer EU elektricitet?

I 2024 producerede EU 2 828 TWh (terawatt-timer) elektricitet (bruttoproduktion). Over 48 % af elektriciteten kom fra vedvarende energikilder. Fossile brændstoffer udgjorde næsten 29 % og kernekraft mere end 23 %. Elektriciteten fra vedvarende energikilder kom hovedsagelig fra vindkraft (36,2 % af produktionen af vedvarende energi), vandkraft (27,4 %) og solkraft (22,8 %). Gas var det vigtigste fossile brændstof, som blev anvendt til at producere elektricitet (over 56 % af den elektricitet, der blev produceret fra fossile brændstoffer), efterfulgt af kul (34,3 %).

Bruttoproduktion af elektricitet i EU efter brændselstype (2024)

Tekstudgave

Cirkeldiagram over forskellige brændselstypers andel af bruttoproduktionen af elektricitet i EU.

I 2024 blev over 48 % af elektriciteten produceret fra vedvarende energikilder, under 30 % fra fossile brændstoffer og over 23 % fra kernekraft.

Fossile brændstoffer i tal:

Gas: 15,9 %
Kul: 9,7 %
Olie: 1,6 %
Andre: 1,1 %

Vedvarende energikilder i tal:

Vindkraft: 17,5 %
Vandkraft: 13,3 %
Solkraft: 11 %
Biomasse og biobrændstoffer: 6,4 %
Geotermisk energi: 0,2 %

Elektriciteten i EU bliver hvert år mere grøn. Vedvarende energikilders andel af elproduktionen er næsten tredoblet siden 2004. Den vil fortsat vokse i de kommende år, da EU har forpligtet sig til at blive klimaneutralt inden udgangen af 2050.

Vedvarende energikilders andel af elproduktionen i EU (2004-2024)

Tekstudgave

Linjediagram, der viser, hvordan andelen af vedvarende energikilder i elproduktionen i EU har ændret sig mellem 2004 og 2024. I 2004 var andelen under 16 %. Den er vokset konstant siden, så den i 2024 nåede op på 47,5 %.

Hvordan adskiller elproduktionen sig landene imellem?

Elmikset varierer betydeligt mellem EU's medlemsstater, idet andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder spænder fra 96 % til 15 %. Det skyldes geografiske forhold, forekomsten af naturressourcer (f.eks. kul eller gas), strukturen i landenes økonomier og politiske beslutninger (for eksempel om der skal udvikles kapacitet til kerneenergi).

Bruttoproduktion af elektricitet i EU-landene (2024)

Tekstudgave

Søjlediagram over andelen af vedvarende energikilder, fossile brændstoffer og kerneenergi i elproduktionen i hvert af de 27 EU-lande. Diagrammet viser, at andelen af vedvarende energikilder i elproduktionen varierer fra 96 % for Luxembourg til 15 % for Malta. 12 lande producerer en del af deres elektricitet ved hjælp af kernekraft. Denne andel varierer fra 2,9 % for Nederlandene til mere end 60 % i Frankrig og Slovakiet.

I 2024 havde 12 medlemsstater atomkraftværker i drift. I 8 af dem dækkede kerneenergi mere end en tredjedel af deres elproduktion.

Hvordan fastsættes elprisen?

Europæerne var berørt af kraftige prisstigninger på både gas og elektricitet på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Gasprisen steg betydeligt, eftersom den markant reducerede importmængde af russisk gas skulle erstattes af dyrere gaskilder, først og fremmest flydende naturgas (LNG).

Elprisen steg også. Det skyldes, at elprisen ofte bestemmes af gasprisen. Grunden til det er det såkaldte rangfølgeprincip.

Sådan fungerer rangfølgen

Elektricitet handles som en råvare og ofte på energibørser. Hvert kraftværk tilbyder sin elektricitet til en individuel pris og på en sådan måde, at dets omkostninger dækkes.

Infografik, der forklarer rangfølgesystemet, hvor elprisen fastsættes som den pris, som det sidste og dyreste kraftværk tilbyder. — Den billigste elektricitet bliver solgt først. Det er sædvanligvis elektricitet fra vedvarende energikilder. Hvis forsyningen ikke er tilstrækkelig, kan andre, dyrere kraftværker sælge deres elektricitet (kul og gas). Elektriciteten sælges imidlertid ikke til den individuelle pris, der tilbydes af hvert kraftværk. Prisen bliver den, der tilbydes af det sidste og dyreste kraftværk.

I hele 2022 indførte mange EU-lande foranstaltninger for at mindske indvirkningen af de kraftige prisstigninger på borgerne, f.eks. ved at sænke merværdiafgiften (momsen) på energi eller ved at give tilskud til husstande og virksomheder.

Tænketanken Bruegel anslår, at EU-landene har brugt

I maj 2024 vedtog Rådet en energimarkedsreform for at beskytte europæerne mod lignende prischok i fremtiden.