Reform af elmarkedet

Hvorfor reformerede EU elmarkedet?

Reformen af elmarkedet er EU's langsigtede reaktion på den energikrise, der fandt sted i 2022.

Selv om vedvarende energikilder udgør en stor andel af energiproduktionen, har de store stigninger i priserne på fossile brændstoffer (især gas) medført en kraftig stigning i elpriserne.

Dette skyldes funktionen af EU's elmarked, hvor prisen på strøm er baseret på omkostningerne ved de fossile brændstoffer, der anvendes til elproduktion. Denne mekanisme kaldes rangfølgeprincippet. Da de høje priser ramte forbrugerne i sommeren 2022, handlede EU-landene straks for at lette byrden for borgerne med foranstaltninger såsom tilskud og suspension af moms.

Reformen fokuserer på langsigtede løsninger for at undgå lignende situationer i fremtiden.

Hvad har ændret sig med reformen af elmarkedet?

De nye regler har gjort elpriserne mindre afhængige af prisen på fossile brændstoffer. Det skaber en buffer mellem markederne og de elregninger, forbrugerne betaler.

Mål

Bedre forbrugerbeskyttelse

Større stabilitet for virksomheder

Mere grøn elektricitet

Bedre forbrugerbeskyttelse

Borgerne har nu flere muligheder, når de underskriver en elkontrakt. Det betyder:

• øget tilgængelighed af fastpriskontrakter og tidsbegrænsede kontrakter
• fleksibilitet til at vælge dynamisk prissætning med mulighed for flere eller kombinerede kontrakter
• klarere oplysninger inden underskrivelsen

Adgangen til vedvarende energi er blevet lettere takket være handel med elektricitet fra vedvarende energikilder produceret lokalt (energi fra solpaneler kan f.eks. sælges til naboer).

Sårbare forbrugere er bedre beskyttet:

• Regeringerne skal sikre, at der findes tilstrækkeligt mange forsyningspligtige leverandører, så ingen forbrugere vil være uden elektricitet.
• Regeringerne kan nu bedre regulere detailpriserne for husholdninger og SMV'er.

Større stabilitet og konkurrenceevne for virksomheder

Virksomhederne får mere stabile priser takket være langfristede kontrakter (f.eks. elkøbsaftaler, hvor elproducenten indvilliger i at sælge energi direkte til energiforbrugerne til en bestemt pris).

Elproducenterne får mere stabile indtægter. Investeringer i nye elproduktionsanlæg baseret på vindenergi, solenergi, geotermisk energi, vandkraft (uden reservoir) og atomenergi sker i form af tovejsdifferencekontrakter (CFD'er). På den ene side sikrer dette et minimumsafkast af sådanne investeringer, og på den anden side forhindrer det uforholdsmæssigt store omkostninger i tilfælde af en ny krise.

Hvordan fungerer en tovejsdifferencekontrakt?

Producenten sælger elektriciteten på markedet, men afregner derefter forskellen mellem markedsprisen og den strikepris, der på forhånd er aftalt med den offentlige enhed. Eventuelle overskydende indtægter fordeles til slutbrugerne, med en vis fleksibilitet for medlemsstaterne.

Mere grøn elektricitet

Nye regler gør det også lettere at integrere vedvarende energi i systemet. Produktion af vedvarende energi er endvidere lettere at forudsige (gennem nye gennemsigtighedskrav for systemoperatører og øget evne til at overvåge energimarkedet).

Dette vil gøre det muligt både at holde priserne under kontrol og opfylde de ambitiøse klimamål, som EU har fastsat i Fit for 55-pakken.

• Fit for 55

Produktionen af vedvarende energi i EU forventes fortsat at stige

Hvad var Rådets rolle?

Reformen af elmarkedet blev første gang fremlagt af Europa-Kommissionen i marts 2023. Den ændrer elektricitetsforordningerne fra 2019 og elektricitetsdirektiverne fra 2018-2019 samt forordningen om beskyttelse mod markedsmanipulation på engrosenergimarkedet (REMIT).

Efter tekniske drøftelser i Rådets Energigruppe nåede Rådet 17. oktober 2023 til enighed om en generel indstilling til reformen af elmarkedet (bortset fra reglerne om markedsmanipulation). Enigheden mellem medlemsstaterne i Rådet banede vejen for at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om reformens endelige udformning.

Nogle af hovedelementerne i Rådets generelle indstilling var:

• at indføre frit valg af energileverandør for kunder
• at gøre differencekontrakter obligatoriske for offentligt finansierede projekter vedrørende både vedvarende og kulstoffattig kernekraft
• at gøre fordelingen af indtægter fra differencekontrakter til forbrugerne mere fleksibel
• at styrke Rådets rolle med hensyn til at erklære EU-dækkende elpriskriser

I december 2023 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig politisk enighed om reformen. Tidligere i november 2023 var Rådet og Europa-Parlamentet nået til foreløbig politisk enighed om REMIT-forordningen.

Rådet vedtog REMIT-forordningen i marts 2024 og reformen af elmarkedet i maj 2024.

• Reform af elmarkedet: Rådet godkender ajourførte regler (pressemeddelelse, 21. maj 2024)

Se også