Skip to content
  • Rådet for Landbrug og Fiskeri

Rådet for Landbrug og Fiskeri, 12.6.2017, 12. juni 2017

Vigtigste resultater

Landbrug

Økologi

Rådet havde en orienterende debat om det lovgivningsmæssige forslag til en ny forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter.

Ministrene gentog deres tilsagn om at nå til enighed om sagen og drøftede mulighederne for at bryde det nuværende dødvande i forhandlingerne.

"På trods af vores urokkelige engagement i at sikre et positivt resultat, er der gjort få fremskridt med økologiforordningen på det seneste. I dag har medlemsstaterne bedt det maltesiske formandskab om at komme med en opdateret tekst i håbet om at nå en aftale med Europa-Parlamentet inden udgangen af vores mandatperiode. Vi er taknemmelige for den tillid, der er vist os, og vi er fast besluttet på at arbejde med denne sag indtil den allersidste dag".

Clint Camilleri, Maltas statssekretær for landbrug og formand for Rådet 

Formandskabet vil arbejde med en opdateret tekst med henblik på at tilrettelægge en trilog med EP inden månedens udgang. Med dette mål for øje vil det indkalde til bilaterale møder med medlemsstaterne så hurtigt som muligt.

Markedssituationen

I overensstemmelse med tilsagnet om at følge markedssituationen nøje orienterede Kommissionen Rådet om den seneste udvikling i de vigtigste landbrugssektorer.

Kommissionen anførte, at markedssituationen er betydeligt forbedret i flere sektorer i de seneste måneder, selv om der stadig er nogle undtagelser som f.eks. i fjerkræsektoren og i visse medlemsstaters svinekødssektor.

Ministrene hilste generelt disse positive signaler velkommen, men nogle gjorde opmærksom på, at visse sektorer fortsat oplever vanskeligheder pga. sæsonbestemt overforsyning, dårligt vejr og veterinære restriktioner.

"Vi hilser den positive udvikling i mange landbrugssektorer velkommen, men vi må ikke sænke paraderne. Rådet forbliver årvågent og er parat til at reagere i tilfælde af en pludselig forværring i de økonomiske forhold".

Clint Camilleri, Maltas statssekretær for landbrug og formand for Rådet 

Andre punkter på dagsordenen

Ministrene blev også orienteret om:

  • formandskabets aktiviteter vedrørende nødberedskab i forbindelse med plante- og dyresundhed, en af det maltesiske formandskabs prioriteter
  • status for sagen om kødsvindel i Brasilien
  • de igangværende forhandlinger om en handelsaftale mellem EU og MERCOSUR
  • status for drøftelserne om den foreslåede forordning om veterinærlægemidler
  • EU's stilling i WTO-forhandlingerne
  • ministerkonferencen mellem EU og Den Afrikanske Union om bæredygtigt landbrug som en fremtid for unge i Afrika (den 2. juni 2017 i Rom), og
  • den kommende undertegnelse af "den europæiske sojaerklæring"

Mødedokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Landbrug og Fiskeri

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. januar 2025