Skip to content
  • Rådet for Konkurrenceevne

Rådet for Konkurrenceevne, 29.9.2016, 29. september 2016

Vigtigste resultater

Den kollaborative økonomi

Ministrene drøftede den kollaborative økonomi.

Debatten viste, at der er betydelig støtte til en afbalanceret udvikling af den kollaborative økonomi i Europa til gavn for både forbrugere og virksomheder.

Selv om den kollaborative økonomi har stort potentiale til at skabe vækst og job, giver den anledning til problemer vedrørende retfærdighed og ligebehandling.

Lejlighedsvise private udbyderes aktiviteter giver anledning til problemer med hensyn til retlig status, ansvar og uafhængighed. Lige så vigtigt er ansattes rettigheder, sikkerhed, beskatning og andre spørgsmål af offentlig interesse.

Mange medlemsstater forklarede, at de er i gang med at ajourføre eller revidere national lovgivning for at tage behørigt hensyn til målsætninger vedrørende grundlæggende retsprincipper uden at begrænse forretningsvirksomhed.

Hvis Europa fortsat skal kunne konkurrere, skal vi både opmuntre nye aktører og beskytte vores traditionelle erhverv. I dag har vi fremsat en kraftig anmodning om at forbedre adgangen til finansiering for vores virksomheder og særlig scaleupvirksomheder. Vi blev også enige om at give vores støtte til en afbalanceret udvikling af den kollaborative økonomi. Situationen i stålsektoren giver stadig anledning til bekymring for alle på grund af dens meget vigtige stilling i vores økonomier. Vi bliver nødt til at finde måder til hurtigt og effektivt at tackle denne situation på. Peter Žiga, formand for Rådet og Slovakiets økonomiminister

Medlemsstaterne og Kommissionen blev enige om at følge den økonomiske og forretningsmæssige udvikling nøje med henblik på at overveje mulige fremtidige tiltag.

Stålindustrien

Rådet drøftede den seneste udvikling inden for den europæiske stålindustri.

Sammen med Kommissionen udtrykte det støtte til foranstaltninger og tiltag til at øge sektorens konkurrencedygtighed, foretage modernisering af sektoren og skabe lige konkurrencevilkår på verdensplan.

Adgang til finansiering for EU's virksomheder og scaleupvirksomheder

Rådet drøftede den seneste status over konkurrenceevnen, som er et "sundhedstjek" af realøkonomien, og fokuserede på, hvordan adgangen til finansiering for EU's virksomheder og scaleupvirksomheder kan forbedres.

Livestreaming, videoer og fotoer

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Konkurrenceevne

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025