Skip to content
  • Rådet for Konkurrenceevne

Rådet (konkurrenceevne (forskning og rummet)), 29. maj 2026

Vigtigste resultater

Horisont Europa-pakken:

Ministrene havde en orienterende debat om de lovgivningsmæssige foranstaltninger i forbindelse med 10. rammeprogram for forskning og innovation for 2028-2034, også kendt som Horisont Europa-pakken. Horisont Europa er EU's vigtigste finansieringsprogram for forskning og innovation. 16. juli 2025 fremsatte Europa-Kommissionen sit forslag til det 10. rammeprogram med et budget på 175 mia. € som led i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2028-2034.

Ministrene udstak retningslinjer for forhandlingerne med henblik på at nå frem til Rådets holdning til lovgivningsteksten om Horisont Europa inden afslutningen af Cyperns formandskab. De fleste delegationer støttede de ændringer, der er foretaget for at sikre, at medlemsstaterne inddrages på et tidligt stadie i fastsættelsen af programmets prioriteter. Flere delegationer fremhævede vigtigheden af en koordineret forvaltning mellem Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne (ECF) og Horisont Europa for at sikre et gnidningsløst investeringsforløb. Medlemsstaterne anerkendte topkvalitet som rammeprogrammets ledende princip, men havde dog forskelligt syn på, hvordan der kunne opnås afbalancerede udvidelsestiltag. Dagens udveksling bekræftede på ny, at drøftelserne om Horisont Europa er på vej mod konvergens under Cyperns formandskab.

Rådets henstilling om videnskabsdiplomati

Ministrene vedtog en henstilling om en ny EU-ramme for videnskabsdiplomati. Rammen har til formål at styrke Unionens position som global leder inden for videnskab og teknologi og at anvende videnskabeligt samarbejde til at fremme sine udenrigspolitiske mål.

<p>Nicodemos Damianou, Cyperns viceminister for forskning, innovation og den digitale politik</p>

I en tid præget af geopolitisk fragmentering og hurtige teknologiske forandringer er videnskabsdiplomati ikke mere en uvæsentlig opgave – det er en central strategisk nødvendighed. Det er gennem videnskabens universelle sprog og et tilsagn om et åbent, men sikkert samarbejde, at Den Europæiske Union ikke kun kan fremme sine egne interesser og værdier, men også skabe en mere fredelig, velstående og bæredygtig verden, en selvstændig Union, der er åben mod verden.

<p>Nicodemos Damianou, Cyperns viceminister for forskning, innovation og den digitale politik</p>

Nicodemos Damianou, Cyperns viceminister for forskning, innovation og den digitale politik

Eventuelt

  • Cyperns formandskab forelagde Nicosiaopfordringen til klimaindsats 2026.
  • Den irske delegation fremlagde formandskabets vigtigste prioriteter på forskningsområdet.

EU's rumforordning

Ministrene blev orienteret om situationsrapporten om forslaget til EU's rumforordning, som blev forelagt 25. juni 2025 for at indføre en harmoniseret ramme for rumaktiviteter i hele Unionen. Rumforordningen skal styrke sikkerheden, modstandsdygtigheden og den miljømæssige bæredygtighed og samtidig øge konkurrenceevnen i EU's rumsektor. Rapporten skitserer de fremskridt, der er gjort under Cyperns formandskab for at fremme arbejdet hen imod Rådets holdning.

Rummet som en faktor for økonomisk sikkerhed

Ministrene havde en orienterende debat om rummet som en faktor for økonomisk sikkerhed. De drøftede, hvordan rumkapabiliteter kan styrke Europas økonomiske sikkerhed og konkurrenceevne i en tid med tiltagende globale risici, og hvordan rumpolitikkens civile, kommercielle og sikkerhedsmæssige aspekter bedst kan integreres, samtidig med at åbenheden og innovationen opretholdes.

Eventuelt

  • Den franske delegation orienterede ministrene om det internationale rumtopmøde, der finder sted 9.-10. september 2026 i Grand Palais i Paris (Frankrig).
  • Cyperns formandskab orienterede ministrene om fremskridtene i forhandlingerne om rumdelen af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne (ECF) og om fremskridtene med forslaget til forordning om EU's Agentur for Rumtjenester (EUSPA-forordningen).
  • Den irske delegation fremlagde formandskabets vigtigste prioriteter inden for rumpolitik.
  • Josef Aschbacher, generaldirektør i Den Europæiske Rumorganisation, orienterede ministrene om programmet for europæisk modstandsdygtighed i rummet.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Resultatdokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Konkurrenceevne

Se flere møder

Seneste gennemgang: 2. juni 2026