Skip to content
  • Rådet for Økonomi og Finans

Rådet for Økonomi og Finans, 15.1.2016, 15. januar 2016

Vigtigste resultater

Vækstudsigter og makroøkonomiske ubalancer

Rådet drøftede vækstudsigter og makroøkonomiske ubalancer som led i det "europæiske semester", som er EU's årlige proces for politisk samordning.

Det vedtog konklusioner og godkendte et udkast til henstilling om de økonomiske politikker i euroområdet.

De politiske prioriteter for 2016 er investeringer, strukturreformer og ansvarlige finanspolitikker. Hvad angår makroøkonomiske ubalancer, forventes Kommissionen i februar at offentliggøre dybdegående undersøgelser af situationen i 18 medlemsstater.

Rådet kunne generelt tilslutte sig Kommissionens analyse og prioriteter i den årlige vækstundersøgelse. "Desuden vil vi, som Kommissionen har foreslået, styrke og strømline det europæiske semester for at fremme gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger", sagde Jeroen Dijsselbloem, Nederlandenes finansminister og formand for Rådet.

Udkastet til henstilling om euroområdet forelægges Det Europæiske Råd i februar med henblik på vedtagelse i marts. Det europæiske semester 2016 afsluttes med landespecifikke henstillinger i juli.

Vi vil skabe optimale betingelser for varig økonomisk vækst og velstand i EU og for, at euroområdet kan blive modstandsdygtigt over for chok Jeroen Dijsselbloem, Nederlandenes finansminister og formand for Rådet 

Formandskabets program

Rådet drøftede det nederlandske formandskabs arbejdsprogram.

Blandt formandskabets prioriteter er:

  • styrkelse af EU's bankunion
  • udvikling af en kapitalmarkedsunion i EU
  • styrkelse og strømlining af det europæiske semesters proces for politisk samordning
  • fremme af tiltag mod skatteunddragelse og skatteundgåelse.

Blandt de øvrige mål, der skal forfølges, vil Rådet fortsætte arbejdet med at styrke EU's økonomiske og monetære union yderligere.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Økonomi og Finans

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025