Skip to content
  • Rådet for Økonomi og Finans

Rådet (økonomi og finans), 5. oktober 2021

Vigtigste resultater

Økonomisk genopretning

Økonomi- og finansministrene drøftede gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og vedtog en gennemførelsesafgørelse fra Rådet om godkendelse af Maltas nationale genopretnings- og resiliensplan. 54 % af planens samlede tildeling går til klimamål, og 26 % til foranstaltninger til støtte for digitalisering, og den sætter derfor et stærkt fokus på den grønne og den digitale omstilling.

Ministrene udvekslede synspunkter om status vedrørende SURE, et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation, der blev lanceret som led i EU's reaktion på covid-19-pandemien. Indtil videre har EU ydet næsten 90 mia. € i støtte til 19 medlemsstater for at hjælpe dem med at beskytte arbejdstagernes job og indkomst. SURE skønnes at have støttet ca. 31 millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder i 2020.

Andrej Šircelj, Sloveniens finansminister
Den økonomiske genopretning i Europa skrider stærkt frem. Vi reagerede rettidigt og beslutsomt på de udfordringer, som pandemien skabte for vores økonomi. Vi har nu godkendt 19 genopretnings- og resiliensplaner, og næsten alle disse medlemsstater har modtaget den forfinansiering, de har anmodet om. Et andet EU-instrument, SURE, har vist sig at være meget vellykket med hensyn til at beskytte borgernes job og levebrød under pandemien. Vi skal fastholde dette momentum og sikre, at genopretningen forbliver stærk.
Andrej Šircelj, Sloveniens finansminister
Andrej Šircelj, Sloveniens finansminister

Ministrene udvekslede også synspunkter om erfaringerne fra det europæiske semester 2021 og om en mulig vej frem i forbindelse med de nationale genopretningsplaner. Drøftelsen fokuserede på mulighederne for at tilpasse gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten til næste cyklus i det europæiske semester.

Forberedelser til internationale møder

Økonomi- og finansministrene fortsatte forberedelserne til mødet mellem G20-finansministrene og centralbankcheferne, der holdes 13.-14. oktober 2021, og IMF's årlige møde. I den forbindelse godkendte de EU's G20-mandat og erklæringen til Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC).

Ministrene godkendte også konklusioner om klimafinansiering forud for 26. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP26) i Glasgow. I konklusionerne understreges EU's og dets medlemsstaters fortsatte stærke støtte til gennemførelsen af målene i Parisaftalen. I konklusionerne fremhæves også tilsagnet om at øge deres bidrag til international klimafinansiering og behovet for at øge mobiliseringen af privat finansiering i denne indsats.

Lovgivning om finansielle tjenesteydelser

Økonomi- og finansministrene blev opfordret til at redegøre for deres synspunkter om revisionen af tilsynsreglerne for forsikrings- og genforsikringsselskaber inden for Solvens II-reglerne. Inden debatten fremlagde Kommissionen sit nye forslag til Solvens II-revisionen.

Under "Eventuelt" orienterede det slovenske formandskab om aktuelle lovgivningsforslag om finansielle tjenesteydelser, og Kommissionen opdaterede ministrene om gennemførelsen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Økonomi og Finans

Se flere møder

Seneste gennemgang: 9. januar 2025