Skip to content
  • Rådet for Miljø

Rådet for Miljø, 28.10.2014, 28. oktober 2014

Rådet opfordrer til en grønnere Europa 2020-strategi

På samlingen 28. oktober i Luxembourg vedtog energiministrene konklusioner om at gøre det europæiske semester og Europa 2020-strategien grønnere.

Konklusionerne anerkender, at en grønnere økonomi bidrager til fremgang på lang sigt, og fremhæver behovet for en overgang hen imod en ressourceeffektiv cirkulær økonomi. De understreger især:

  • bedre integrering af ressourceeffektivitet i Europa 2020-strategien gennem et ikkebindende tilstræbt mål
  • hensyntagen til principperne om cirkulær økonomi og det grønne beskæftigelsespotentiale i det europæiske semester
  • en mere struktureret og regelmæssig rapportering om grønne kompetencer, grøn beskæftigelse og grøn vækst i forbindelse med den fælles beskæftigelsesrapport, der er vedlagt den årlige vækstundersøgelse
  • videreudvikling af definitionen af grønne job for at undgå at begrænse sig til job i "grønne sektorer"
  • forbedring af målemetoderne for bedre at kunne tage højde for fremskridt hen imod ressourceeffektivitet på nationalt plan
  • udvikling af en ordning for vurdering af naturressourcer og biodiversitet samt de økosystemtjenester, den leverer (EU's "naturkapital")
  • en styrket rolle til miljøministrene i det europæiske semester

Konklusionerne er en del af midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien. Sammen med drøftelser i andre rådssammensætninger udgør de grundlaget for en sammenfattende rapport, der skal godkendes af Det Europæiske Råd i december.

Andre punkter på dagsordenen

Rådet drøftede også et foreslået direktiv om affaldshåndtering. Der blev fokuseret på forslagets ambitionsniveau, behovet for yderligere arbejde med nogle af de omfattede foranstaltninger og overvejelse af spørgsmål om affaldsforebyggelse og ‑genanvendelse.

Ministrene drøftede, hvordan man skal arbejde videre med 2030-rammen for klima- og energipolitikken, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd sidste uge. De vedtog også konklusioner, der fastsætter EU's holdning med henblik på Limakonferencen, som vil samle parterne i FN's rammekonvention om klimaændringer og FN's miljøsamling.

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Miljø

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025