- Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik
Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (beskæftigelse og socialpolitik)), 15.3.2019, 15. marts 2019
Vigtigste resultater
Beskæftigelse og socialpolitik
Ministrene havde en orienterende debat om det europæiske semester 2019 baseret på en note fra formandskabet med titlen "Den europæiske søjle for sociale rettigheder - et initiativ til at få arbejdsmarkedet og sociale beskyttelsessystemer i hele EU til at fungere bedre".
I tilknytning til drøftelsen om det europæiske semester vedtog Rådet den fælles beskæftigelsesrapport 2019. Den vil blive forelagt Det Europæiske Råd 21.-22. marts i overensstemmelse med artikel 148, stk. 1, i TEUF med henblik på at "overveje beskæftigelsessituationen og vedtage konklusioner herom".
I forbindelse med den samme drøftelse vedtog ministrene konklusioner om den årlige vækstundersøgelse og den fælles beskæftigelsesrapport 2019. Konklusionerne vil indgå i hovedbudskaberne fra EPSCO-Rådet til Det Europæiske Råd 21.-22. marts.
Vi er alle meget opmuntrede over den forbedrede sociale situation i Europa. I hele EU oplever vi en rekordhøj beskæftigelsesgrad på niveau med den før krisen. Men vi bør ikke bare læne os tilbage. Der skal gøres en større indsats for at tackle alvorlige udfordringer som f.eks. betydelige uligheder mellem EU-landene og den høje ungdomsarbejdsløshed i nogle områder. Marius-Constantin Budăi, Rumæniens arbejdsminister og minister for social retfærdighed
I forbindelse med det europæiske semester fremlagde Kommissionen landerapporterne for 2019. Denne fremlæggelse bliver efterfulgt af Kommissionens forslag til udkast til landespecifikke henstillinger, som forventes i maj 2019.
-
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
Rådet nåede frem til en delvis generel indstilling (Rådets holdning) til et forslag til forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF). Fonden er udformet med henblik på at støtte medlemslande, hvor der finder uventede større omstruktureringer sted, især som følge af globaliseringsrelaterede udfordringer. Rådets holdning dækker ikke de budgetmæssige aspekter eller bestemmelser af horisontal karakter, i afventning af yderligere fremskridt med den næste flerårige finansielle ramme (FFR).
Ministrene havde en frokostdebat baseret på en note fra formandskabet. Emnet var udvikling af voksenkompetencer - en prioritet i forbindelse med socioøkonomiske forandringer i EU.
Rådet havde også en orienterende debat om Europas sociale dimension efter 2020 baseret på et oplæg fra formandskabet.
Eventuelt
Formandskabet og Kommissionen orienterede ministrene om det sociale trepartstopmøde, som afholdes 20. marts. Hovedtemaet for topmødet er "For et stærkere, forenet og fremadskuende Europa".
Formandskabet informerede også ministrene om et stort antal aktuelle lovgivningsforslag inden for beskæftigelse, arbejdsret og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen:
- Direktiv om tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
- Direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv
- Revision af direktiv om kræftfremkaldende stoffer og mutagener (tredje pakke)
- Direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår
- Forordning om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed
- Revision af forordningerne om koordinering af de sociale sikringsordninger (883/04 og 987/09)
Kommissionen orienterede ministrene om status for elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI). Medlemslandene formodes at færdiggøre deres nationale gennemførelse af EESSI senest i juli 2019.
-
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Formændene for Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse fremlagde arbejdsprogrammerne for deres respektive udvalg for 2019 for ministrene.
-
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
-
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Resultatdokumenter
Pressemeddelelser
Presseinformation
Pressekontakter
-
Emma O'Driscoll Press officer
- +32 475 88 48 33
- +32 2 281 48 10
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #EPSCO
Øvrige samlinger: Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 8. januar 2025