Skip to content
  • eurotopmødet

Eurotopmøde, 23. oktober 2025

Vigtigste resultater

EU's ledere mødtes til et eurotopmøde i inklusivt format. Topmødet blev afholdt i tilknytning til Det Europæiske Råds møde.

Formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, og formanden for Eurogruppen, Paschal Donohoe, deltog i mødet.

Økonomiske udsigter

Lederne drøftede den aktuelle økonomiske og finansielle situation, bl.a.:

  • modstandsdygtigheden i euroområdets økonomi på trods af flere chok
  • inflationen i lyset af en støt nedadgående inflation
  • robustheden på EU's arbejdsmarked, der ses af den rekordlave arbejdsløshed
  • de seneste handelsaftaler

I det nuværende geopolitiske miljø bekræftede lederne deres sammenhold og tilsagn om at øge EU-økonomiernes modstandsdygtighed og konkurrenceevne. De opfordrede også Eurogruppen til fortsat at overvåge den økonomiske og finanspolitiske udvikling nøje.

Euroen

Euroen er udtryk for Europas succeser og et anker for økonomisk stabilitet, integration og åbenhed. Den er den næstvigtigste valuta på verdensplan og har udvist stærk modstandsdygtighed over for de seneste globale chok.

Erklæring fra eurotopmødet, 23. oktober 2025

EU er fast besluttet på at styrke euroens internationale rolle, herunder dens rolle som reservevaluta og transaktionsvaluta. I den forbindelse bemærkede lederne, at en styrket rolle medfører muligheder og ansvar, og gav udtryk for deres tilsagn om at styrke EU's konkurrenceevne, bl.a. ved at uddybe integrationen på kapitalmarkederne og fuldføre bankunionen.

I en stadig mere digital verden giver den digitale euro en strategisk mulighed for at støtte:

  • et konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt europæisk betalingssystem
  • Europas strategiske autonomi og økonomiske sikkerhed

Lederne glædede sig i den forbindelse over de seneste fremskridt, der er gjort med den digitale euro, og understregede vigtigheden af hurtigt at afslutte lovgivningsarbejdet og fremskynde andre forberedende skridt.

Lederne erklærede også, at de ser frem til at byde Bulgarien velkommen som medlem af euroområdet 1. januar 2026.

Kollage, som viser en globus med en 2-euromønt i midten omkredset af EU-flagets stjerner.
Euroens internationale rolle

Euroens internationale rolle

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: eurotopmødet

Se flere møder

Seneste gennemgang: 24. oktober 2025