Skip to content
  • eurotopmødet

Eurotopmøde, 27. oktober 2023

Vigtigste resultater

Eurotopmødet blev afholdt i inklusivt format med fokus på den økonomiske og finansielle situation i EU.

EU's ledere drøftede også koordineringen af finanspolitikker, bankunionen og den digitale euro.

Ved bordet – eurotopmøde

Økonomiske udsigter

Vi står fortsat sammen om vores faste beslutning om at øge vores økonomiers modstandsdygtighed og konkurrenceevne. Erklæring fra eurotopmødet i inklusivt format

EU's ledere erklærede, at vores økonomier har udvist bemærkelsesværdig modstandsdygtighed over for de mange økonomiske chok og fortsætter med at vokse, om end med mindre momentum. Lederne understregede, at:

  • inflationen er et centralt problem
  • det er afgørende, at disinflationsprocessen fortsætter

De understregede også, at regler for koordinering af de nationale finanspolitikker er centrale for Den Økonomiske og Monetære Union og for at støtte modstandsdygtigheden og stabiliteten i euroområdet og EU som helhed.

Lederne noterede sig skrivelsen af 20. oktober 2023 fra Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen, og opfordrede Eurogruppen til fortsat nøje at overvåge den økonomiske udvikling.

Kapital- og finansmarkeder

Lederne noterede sig Eurogruppens igangværende arbejde med fremtiden for de europæiske kapital- og finansmarkeder, herunder:

  • forøgelse af den private sektors investeringer
  • frigørelse af midler til fælles udfordringer
  • udvisning af lederskab inden for den grønne og den digitale omstilling

De vil gennemgå fremskridtene på næste eurotopmøde i marts 2024.

Bankunionen

EU's banksektor er modstandsdygtig og har en stærk kapital- og likviditetsstilling, og bankunionen har styrket banksystemets modstandsdygtighed betydeligt.

På denne baggrund opfordrede lederne til at fortsætte indsatsen hen imod fuldførelse af bankunionen i overensstemmelse med Eurogruppens erklæring af 16. juni 2022.

Den digitale euro

Lederne noterede sig den seneste tids arbejde for at gøre fremskridt med den digitale euro, herunder Europa-Kommissionens forslag om en pakke om en fælles valuta og Den Europæiske Centralbanks beslutning om at gå videre til næste fase af det sonderende arbejde.

Lederne vil regelmæssigt gennemgå fremskridtene med den digitale euro.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: eurotopmødet

Se flere møder

Seneste gennemgang: 16. januar 2025