Skip to content
  • Eurogruppen

Eurogruppen, 24.4.2015, 24. april 2015

Vigtigste resultater

Grækenland

Eurogruppen blev orienteret af institutionerne (Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond) om status for deres drøftelser med de græske myndigheder. Formålet med forhandlingerne er at indgå en aftale om en omfattende liste over reformer, som Grækenland forventes at fuldføre i henhold til den nuværende aftale. 

Denne opgave skal fuldføres for at kunne afslutte den endelige evaluering af det nuværende program og udbetale den resterende tranche af den aftalte finansielle bistand. Eurogruppen kræver meget hurtigere fremskridt i drøftelserne og vil vurdere situationen på sit kommende møde i maj. 

Bankunionen

Formanden for Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd, Danièle Nouy, vil fremlæggeECB's første årsberetning om tilsynsaktiviteter

Eurogruppen understregede, at det er vigtigt, at de medlemsstater, der endnu ikke har gennemført direktivet om genopretning og afvikling af banker i deres nationale lovgivning, gør dette uden yderligere forsinkelse. Den understregede også betydningen af ratifikation af den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond. Disse to elementer er vigtige for bankunionens funktion. Bankunionen bør være helt gennemført 1. januar 2016.

Temadrøftelse om vækst og beskæftigelse

Eurogruppen evaluerede, hvordan euroområdet som helhed har gennemført de strukturreformer, som gruppen anbefalede sidste år i forbindelse med det europæiske semester. Ministrene blev enige om regelmæssigt at have sådanne drøftelser og opstillede en liste over politikområder, der inden årets udgang skal drøftes og benchmarkes i forhold til bedste praksis.

Spanien: overvågning efter programgennemførelsen

Ministrene udtrykte tilfredshed med det positive resultat af Europa-Kommissionens og ECB's tredje overvågningsbesøg efter programgennemførelsen i Spanien. Rapporten fra besøget konkluderer, at Spanien har stabiliseret sin finansielle sektor og sikret en solid økonomisk genopretning, og anbefaler landet at fortsætte reformerne med henblik på at fjerne de tilbageværende ubalancer. Det næste overvågningsbesøg efter programgennemførelsen vil finde sted i efteråret 2015.

 

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

  • Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President

  • +32 478 83 26 64
  • +32 2 281 75 32

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Eurogruppen

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. januar 2025