Skip to content
  • Eurogruppen

Eurogruppen, 24.5.2018, 24. maj 2018

Vigtigste resultater

Eurogruppen mødtes i to formater: Første del var et ordinært møde for euroområdets ministre, og anden del var et møde for ministrene fra 27 EU-lande.

Møde i Eurogruppens ordinære format

Grækenlands økonomiske tilpasningsprogram

Eurogruppen blev orienteret omden enighed på embedsmandsplan, som institutionerne og de græske myndigheder nåede frem til 19. maj. Der er nu fokus på Grækenlands vellykkede gennemførelse af de aftalte reformer inden Eurogruppens møde i juni.

Eurogruppen fortsatte også sine drøftelser om mulige gældstiltag som forberedelse af de afgørelser, der er planlagt til Eurogruppens møde i juni.

Grækenlands økonomiske tilpasningsprogram underkastes nu den fjerde og endelige gennemgang. Programmets formelle udløbsdato er 20. august 2018.

Den økonomiske situation i euroområdet: Europa-Kommissionens forårsprognose

Kommissionen fremlagde sin forårsprognose for 2018, som blev offentliggjort 3. maj.

Temadrøftelse om vækst og beskæftigelse: udgiftsanalyser

Eurogruppen havde en opfølgende drøftelse om udgiftsanalyser, denne gang med fokus på udfordringen med at sikre ejerskab i forbindelse med udførelsen af udgiftsanalyser. Den irske og den spanske minister redegjorde for deres landes erfaringer fra deres nyligt afsluttede udgiftsanalyser.

Eurogruppen havde tidligere drøftet dette emne i juni sidste år og i september 2016, hvor den vedtog fælles principper for en bedre udgiftsfordeling.

Udgiftsanalyser hjælper regeringerne med at opdage områder, hvor der kan opnås besparelser og effektivitetsforbedringer, og hvor udgifterne kan give mere valuta for pengene.

Møde i inklusivt format

Bankunionen og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)

Finansministrene fra 27 EU-lande udvekslede synspunkter om gennemførelsen af bankunionen og ESM's fremtidige rolle. De gjorde status over de opnåede fremskridt og drøftede vejen frem som forberedelse af det kommende møde mellem lederne i juni.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

  • Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President

  • +32 478 83 26 64
  • +32 2 281 75 32

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Eurogruppen

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. januar 2025