Skip to content
  • Eurogruppen

Eurogruppen, 7.9.2018, 7. september 2018

Vigtigste resultater

Eurogruppens møde blev holdt i to formater: et ordinært møde for euroområdets ministre og et møde for ministrene fra 27 EU-medlemslande for at drøfte spørgsmål vedrørende uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union.

9:00 Møde i Eurogruppens ordinære format

Udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg

Eurogruppen udvekslede synspunkter med Roberto Gualtieri, formanden for Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON), om euroområdets økonomiske udsigter og udfordringer.

Eurogruppens formand møder regelmæssigt op i Europa-Parlamentets ECON-udvalg til en økonomisk dialog om Eurogruppens arbejde og politiske prioriteter. Formand Mário Centenos initiativ til at indbyde formanden for Europa-Parlamentets ECON-udvalg til en særlig udveksling af synspunkter har til formål at styrke dialogen mellem Europa-Parlamentet og Eurogruppen yderligere.

Tematisk drøftelse af allokeringseffektiviteten på arbejds- og produktmarkederne

Eurogruppen drøftede allokeringseffektiviteten på arbejds- og produktmarkederne på baggrund af en analyse fra Kommissionen. Et lands evne til effektivt at allokere ressourcer på arbejds- og produktmarkederne øger den økonomiske modstandsdygtighed og er således særlig relevant for euroområdet.

Ministrene fik desuden fremlagt en redegørelse fra Christopher Antoniou Pissarides, professor i økonomi ved London School of Economics og nobelprismodtager. Professor Pissarides talte om konsekvenserne af kunstig intelligens og automatisering på arbejdsmarkedet.

Portugal: 8. overvågningsbesøg efter programgennemførelsen

Eurogruppen blev orienteret om de vigtigste resultater af 8. overvågningsbesøg efter programgennemførelsen i Portugal, som fandt sted fra 5. til 12. juni 2018.

Det vigtigste formål med overvågning efter programgennemførelsen er at vurdere et lands evne til at tilbagebetale lån, der er givet under det tidligere program. Den stopper, når mindst 75 % af lånene er blevet tilbagebetalt.

10:30 - møde mellem 27 EU-lande

Uddybning af ØMU'en: opfølgning af eurotopmødet i juni, herunder spørgsmål om fælles bagstopper

Ministrene drøftede opfølgningen af eurotopmødet i juni 2018, hvor det blev fastlagt, at Eurogruppen vil drøfte alle poster vedrørende uddybningen af ØMU'en som anført i formand Mário Centenos skrivelse af 25. juni. Eurogruppen besluttede fortløbende at se nærmere på disse emner på sine kommende møder som forberedelse til eurotopmødet i december.

På dette møde drøftede Eurogruppen endvidere spørgsmål vedrørende den fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond. På eurotopmødet i juni 2018 blev det besluttet, at ESM skal fungere som den fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond, og at Eurogruppen skal udarbejde mandatet for dette spørgsmål senest i december 2018.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

  • Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President

  • +32 478 83 26 64
  • +32 2 281 75 32

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Eurogruppen

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. januar 2025