"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Den Internationale Valutafond (IMF) fremlagde resultatet af sit personales foreløbige artikel IV-besøg i euroområdet. IMF's gennemgang forventes afsluttet senest i juni 2024.
Ministrene hørte også bidrag fra institutionerne om deres vurdering af den seneste makroøkonomiske udvikling og de seneste makroøkonomiske udsigter.
Artikel IV-gennemgangen af euroområdet er en fast opgave, hvor IMF gennemgår den økonomiske udvikling, rådfører sig med politiske beslutningstagere i euroområdet og yder målrettet politisk rådgivning. Drøftelserne i Eurogruppen er en god mulighed for at udveksle synspunkter om den aktuelle udvikling og kommende udfordringer.
Ministrene drøftede udkastene til henstillinger om den økonomiske politik i euroområdet for 2024, inden de blev godkendt af Rådet (økonomi og finans) 16. januar.
På grundlag af Kommissionens henstillinger rettede Rådet årlige henstillinger om den økonomiske politik til euroområdet samlet set inden for rammerne af det europæiske semester. Henstillingerne drøftes først i Eurogruppen og vedtages derefter formelt af Rådet efter godkendelse på Det Europæiske Råds møde.
Som led i arbejdsforløbet om euroområdets konkurrenceevne og på grundlag af en note udarbejdet af Kommissionen havde Eurogruppen endnu en drøftelse om euroområdets eksterne konkurrenceevne med fokus på ændringer i energipriserne i euroområdet, deres indvirkning på økonomien i euroområdet og de politiske reaktioner fremover.
Vi anerkender behovet for at mindske vores eksponering mod globale prisudsving i energisektoren. Og vi anerkender, at dette kun kan ske gennem koordinering og gennem bedre integration. De vigtigste måder, hvorpå dette kan opnås, er diversificering af energikilder, udrulning af produktion af vedvarende energi, fremskridt med dekarbonisering og arbejde med sammenkoblingerne på de europæiske elektricitetsmarkeder.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Ministrene tog imod Christian Zinglersen, direktør for EU's Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), og Jeromin Zettelmeyer, direktør for Bruegel, for at høre om deres perspektiver.
Formanden for Eurogruppen fremlagde Eurogruppens arbejdsprogram, som dækker første halvdel af året. Ministrene gav udtryk for deres synspunkter og godkendte det.
Vores arbejdsprogram for dette semester koncentrerer sig om fire hovedprioriteter: koordinering, kapitalmarkeder, konkurrenceevne og vores fælles valuta. Dette omfatter vores arbejde hen imod en erklæring om de europæiske kapital- og finansmarkeders fremtid, som jeg agter at fremlægge for eurotopmødet i foråret.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Andet: Status over ratifikationen af ESM-traktaten
Eurogruppen gjorde status over ratifikationen af aftalen om ændring af traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme.
Vores banksystem er fortsat velkapitaliseret. Den Fælles Afviklingsfond er naturligvis fuldt opbygget, mutualiseret og tilgængelig, om nødvendigt. Ikke desto mindre betyder den manglende ratifikation af denne reviderede traktat, at vores bestræbelser på at opbygge en bankunion fortsat mangler en fælles bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond og fortsat mangler et virkningsfuldt redskab til at hjælpe os med at håndtere virkningerne af bankvanskeligheder.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.