"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Ministrene udvekslede synspunkter med USA's finansminister, Janet Yellen, om de globale udsigter og risici med henblik på at opbygge en fælles forståelse af de indbyrdes forbundne udfordringer på kort og lang sigt i Europa og USA og drøfte økonomiske og finansielle politikker fremadrettet.
Tætte forbindelser mellem EU og USA er vigtigere end nogensinde for at fastholde vores engagement i frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne. Vores drøftelser i dag fokuserede på de økonomiske udsigter og udfordringer for USA og for Europa i dette særdeles ustabile globale miljø. På denne baggrund er det ikke en nem opgave at vurdere de indbyrdes forbundne økonomiske udfordringer og de risici, som vi står over for som følge af den aktuelle geopolitiske udvikling, men vi er fast besluttede og har tillid til, at vi kan navigere gennem denne storm sammen.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Fremtiden for de europæiske kapital- og finansmarkeder
I overensstemmelse med den tilgang, som Eurogruppen nåede til enighed om i inklusivt format i maj, tog ministrene imod markedsdeltagere og hørte om deres erfaringer med at få adgang til finansiering og investere i de europæiske kapitalmarkeder. Der var fokus på hurtigt voksende europæiske virksomheder, der søger finansiering for at opskalere, og investorer, der søger attraktive investeringsmuligheder i hele Europa. Formålet med drøftelserne var at bidrage til at finde løsninger til frigørelse af finansiering på vores kapitalmarkeder.
Dagens spændende drøftelser viste værdien af at indsamle førstehåndserfaringer fra markedsdeltagere, da der fremkom en række mulige løsninger til at forbedre vores kapitalmarkeder. Disse omfatter aktivering af mere finansiering i vækstfasen for vækstvirksomheder i EU og udvikling af et stærkt europæisk afgangsmarked. Det er også en påmindelse om vores endelige mål: mere privat finansiering, så virksomheder i EU kan være innovative og konkurrencedygtige og have kapacitet til at investere i den dobbelte omstilling.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
På dette interaktive møde var de to gæster Zoé Fabian, som kunne trække på ti års erfaring inden for europæisk vækstkapital til at fremlægge perspektivet for institutionelle investorer, som søger attraktive muligheder i hele EU, og Sebastian Siemiatkowski, medstifter af og administrerende direktør for Klarna, som præsenterede højvækstvirksomhedernes perspektiv.
Euroområdets prioriteter i genopretnings- og resiliensplanerne og gennemførelsen af henstillingerne til euroområdet
På grundlag af Europa-Kommissionens vurdering og en note fra sekretariatet drøftede Eurogruppen gennemførelsen af henstillingerne til euroområdet for 2023 og genopretnings- og resiliensfacilitetens bidrag til euroområdets politiske mål. Dette gjorde det muligt at udveksle synspunkter om de økonomiske udfordringer og politiske prioriteter for euroområdet i det kommende år.
Med hensyn til udfordringerne vedrørende politiske tiltag i 2024 var vi alle enige om, at den primære udfordring i den nærmeste fremtid er at håndtere inflationen og dens indvirkning på finanspolitikken, den finansielle stabilitet, lønningerne og mere generelt arbejdsmarkedet. Imidlertid skal vi også, når vi ser længere ind i fremtiden, begynde at overveje at tackle langsigtede udfordringer, navnlig med hensyn til vores økonomiers konkurrenceevne.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Ministrene fik mulighed for at se på fremskridtene med projektet om den digitale euro siden deres sidste udveksling i juli. Formanden for Den Europæiske Centralbank gav en orientering forud for styrelsesrådets afgørelse om, hvorvidt der skal gås videre med projektets næste fase. Kommissionen og formandskabet for Rådet gav også ministrene en opdatering om det igangværende arbejde med forslaget til de retlige rammer for en eventuel indførelse af en digital euro.
Ministrene gjorde status over de årlige møder i Marrakesh på grundlag af briefinger fra formanden og institutionerne og fra formandskabet for Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC).
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.