Skip to content
  • Eurogruppen

Eurogruppen, 7. juli 2025

Vigtigste resultater

I ordinært format

Samordning af finanspolitikken

Ministrene drøftede den finanspolitiske kurs i euroområdet forud for udarbejdelsen af budgetterne for 2026.

Formanden for Det Europæiske Finanspolitiske Råd (EFB), Pieter Hasekamp, fremlagde EFB's seneste rapport. Fremlæggelsen blev efterfulgt af Kommissionens analyse.

Eurogruppen vedtog en erklæring om den finanspolitiske kurs for euroområdet i 2026 forud for udarbejdelsen af næste års nationale budgetter.

<p>Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen</p>

Vi understreger, at en restriktiv finanspolitik med undtagelse af forsvarsudgifter fortsat er hensigtsmæssig, og vi er fast besluttet på at gennemføre vores mellemfristede planer. Vi forventer en overvejende neutral budgetkurs i euroområdet i 2026, og dette synes overordnet at være passende i vores nuværende økonomiske miljø.

<p>Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen</p>

Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Vurdering af euroens internationale rolle

Eurogruppen udvekslede synspunkter om euroens internationale rolle på grundlag af den årlige gennemgang, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.

Vi skal fortsat gøre fremskridt på centrale politikområder såsom dybe og likvide kapitalmarkeder, et effektivt og modstandsdygtigt betalingssystem og troværdige institutioner. Dette arbejde vil bidrage til euroens effektivitet og i sidste ende støtte velfærden i vores samfund.

Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Valg af formanden for Eurogruppen

Eurogruppen valgte ved konsensus Paschal Donohoe, Irlands finansminister, som formand for en tredje mandatperiode. Hans nye mandatperiode af to et halvt års varighed begynder 13. juli 2025.

Jeg takker alle mine kolleger for deres tillid og støtte. Euroområdet har vist sig at være meget modstandsdygtigt. Min prioritet for næste mandatperiode er at styrke vores fælles valutaområde yderligere og fremme praktiske resultater på vores vigtigste arbejdsområder – fra budgetkoordinering til den digitale euro og opsparings- og investeringsunionen.

Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Udvidelse af euroområdet – Bulgarien

Ministrene drøftede Kommissionens forslag til Rådets forordning om omregningskursen til euroen for Bulgarien. Drøftelserne fandt sted forud for godkendelsen i Rådet (økonomi og finans) af de sidste tre retsakter, herunder forordningen, der baner vejen for, at Bulgarien kan begynde at anvende euroen fra 1. januar 2026.

I inklusivt format

Den digitale euro

Ministrene udvekslede synspunkter om nogle af de udestående politiske spørgsmål i forhandlingerne om en digital euro.

Formanden for Eurogruppens Arbejdsgruppe orienterede også ministrene om det igangværende arbejde. Rådsformandskabet orienterede Eurogruppen om de planlagte drøftelser for de kommende måneder.

Udvekslingen i dag viste stigende politisk konvergens om nogle vigtige emner. Der var stor interesse i at finde en afbalanceret og brugbar tilgang til beholdningsgrænser. Dette er et vigtigt signal om engagement i den digitale euro.

Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Opsparings- og investeringsunionen

Som opfølgning på Eurogruppens erklæring fra marts 2024 om fremtiden for kapitalmarkedsunionen fremlagde Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) formand, Nadia Calviño, EIB's igangværende arbejde og initiativer vedrørende kapitalmarkedsunionen og opsparings- og investeringsunionen.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

  • Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President

  • +32 478 83 26 64
  • +32 2 281 75 32

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Eurogruppen

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. juli 2025