Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Videokonference mellem udenrigsministrene (udvikling), 8. april 2020

Main results

Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
I forbindelse med denne globale pandemi er international solidaritet ikke kun et spørgsmål om at være tro mod vores værdier. Det handler også om at sikre, at vi sammen vinder kampen mod dette virus. Hvis ikke virusset bekæmpes overalt, er det ikke besejret. En global pandemi kan kun løses globalt med en fælles, hurtig og beslutsom global indsats, som vi præsenterer den i dag.
Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

EU's udviklingsministre holdt et uformelt møde via videokonference for at drøfte de globale konsekvenser af covid-19 og gav grønt lys for lanceringen af en "Team Europe"-pakke til støtte for partnerlandenes bekæmpelse af pandemien og dens konsekvenser med en samlet finansiel støtte på mere end 20 mia. € fra eksisterende midler til foranstaltninger udadtil.

Pakken vil hjælpe de mest sårbare lande, især i Afrika, EU's naboskabslande, men også i Asien og Stillehavsområdet samt Latinamerika og Caribien. Den vil fokusere på de mest udsatte personer, bl.a. børn, kvinder, ældre og handicappede samt migranter, flygtninge, internt fordrevne personer og deres værtssamfund.

"Team Europe"-tilgangen vil kombinere ressourcer fra EU, dens medlemslande og finansielle institutioner, især Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, og vil stille mere end 20 mia. € til rådighed. Følgende vil blive prioriteret:

  • tackle den umiddelbare sundhedskrise og de deraf følgende humanitære behov
  • styrke sundhedssystemer, vand- og kloakeringssystemer samt partnerlandenes kapacitet og beredskab til at håndtere pandemien
  • afbøde de umiddelbare sociale og økonomiske konsekvenser

Ministrene understregede også, at arbejdet vil fortsætte i i samarbejde med FN, internationale finansielle institutioner samt G7 og G20.

Covid-19: EU og medlemslandene stiller mere end 20 mia. € til rådighed for partnerne.

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 6. februar 2025