"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Videokonference mellem udenrigsministrene, 29. maj 2020
Vigtigste resultater
EU's udenrigsministre holdt i dag en videokonference ledet af EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell.
Kina er en af de vigtigste globale aktører, og EU skal fortsætte sit samarbejde med Kina ud fra sine interesser og mål. Hvis dette samarbejde går godt, vil det bidrage til at skabe en mere stabil og velstående verden, men også en verden, der respekterer de grundlæggende rettigheder og friheder.
Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Ministrene havde først en kort drøftelse om Afghanistan. De bekræftede på ny deres støtte til en afghanskledet og afghanskejet fredsproces. De gentog behovet for en permanent og fuldstændig våbenhvile i hele landet. Drøftelsen bekræftede Rådets vedtagelse af konklusioner om fredsprocessen i Afghanistan og den fremtidige EU-støtte til fred og udvikling i landet.
Udenrigsministrene fokuserede derefter på det vigtigste punkt på dagsordenen, EU's forbindelser med Kina. Drøftelsen understregede den komplekse og mangesidede karakter af forholdet, der omfatter både politiske og økonomiske dimensioner.
Ministrene drøftede udviklingen siden den fælles meddelelse fra marts 2019 om forbindelserne mellem EU og Kina. De udvekslede synspunkter om, hvordan man kan udvikle et forenet og afbalanceret forhold til Kina om alle aspekter af den brede forbindelse, lige fra handel og investeringer, hvor der er behov for mere lige konkurrencevilkår, til globale udfordringer såsom klimaforandringer, international fred og sikkerhed i alle regioner i verden samt centrale menneskerettighedsspørgsmål.
Ministrene kom endvidere ind på den seneste udvikling i Hongkong, hvor der også blev opnået enighed om en EU-erklæring.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.