Møde i det europæiske politiske fællesskab, 5. oktober 2023

Vigtigste resultater

Tredje møde i det europæiske politiske fællesskab samlede ledere fra hele kontinentet i Granada, Spanien.

Med udgangspunkt i det arbejde, der er blevet gjort på de tidligere møder i det europæiske politiske fællesskab, drøftede lederne, hvordan Europa kan gøres mere modstandsdygtigt, velstående og geostrategisk.

Covid-19, klimaændringer, energisikkerhed, cybertrusler og hybride trusler og derudover Ruslands krig mod Ukraine. Disse udfordringer er for store til, at én nation kan tackle dem alene. Derfor skal vi – nu mere end nogensinde – tackle dem sammen og anlægge en strategisk tilgang. Det Europæiske Råds formand, Charles Michel

• Bemærkninger fra formand Charles Michel på plenarmødet i det europæiske politiske fællesskab (pressemeddelelse, 5. oktober 2023)

Mødet i det europæiske politiske fællesskab fandt sted forud for det uformelle møde i Det Europæiske Råd.

• Uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne, 6. oktober 2023

Deltagere

44 stats- og regeringschefer deltog i dette tredje møde i det europæiske politiske fællesskab fra:

• EU's medlemsstater
• Albanien
• Andorra
• Armenien
• Bosnien-Hercegovina
• Georgien
• Island
• Kosovo*
• Liechtenstein
• Moldova
• Monaco
• Montenegro
• Nordmakedonien
• Norge
• San Marino
• Serbien
• Schweiz
• Ukraine
• Det Forenede Kongerige

Det Europæiske Råds formand, Europa-Kommissionens formand, Europa-Parlamentets formand og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik deltog også i mødet.

• Endelig deltagerliste

Det europæiske politiske fællesskab

Formålet med det europæiske politiske fællesskab er at

• fremme politisk dialog og samarbejde for at behandle spørgsmål af fælles interesse
• styrke sikkerheden, stabiliteten og velstanden på det europæiske kontinent

Denne platform for politisk koordinering erstatter ikke nogen eksisterende organisation, struktur eller proces og har på nuværende tidspunkt heller ikke til formål at skabe nye sådanne.

Indtil videre har det europæiske politiske fællesskab mødtes to gange. På første møde i oktober 2022 drøftede lederne primært freds- og sikkerhedsspørgsmål, især Ruslands krig i Ukraine, og energikrisen. På det følgende møde i juni 2023 drøftede de en fælles indsats for fred og sikkerhed, energimæssig modstandsdygtighed samt konnektivitet og mobilitet i Europa.

• Møde i det europæiske politiske fællesskab, 6. oktober 2022
• Møde i det europæiske politiske fællesskab, 1. juni 2023

Det næste møde i det europæiske politiske fællesskab finder sted i Det Forenede Kongerige.

Møde med Armeniens premierminister

I tilknytning til mødet mødtes Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, med Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan.

Det Europæiske Råds formand, Tysklands forbundskansler og Frankrigs præsident understregede deres urokkelige støtte til Armeniens uafhængighed, suverænitet, territoriale integritet og Armeniensgrænsers ukrænkelighed.

Lederne:

• gav udtryk for deres støtte til styrkelsen af forbindelserne mellem EU og Armenien
• nåede til enighed om behovet for at yde yderligere humanitær bistand til Armenien
• er fortsat engageret i alle bestræbelser på at normalisere forbindelserne mellem Armenien og Aserbajdsjan

De europæiske ledere opfordrede Armenien og Aserbajdsjan til at løslade alle tilbageholdte og samarbejde om at håndtere forsvundne personers skæbne.

• Erklæring fra Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz (pressemeddelelse, 5. oktober 2023)
• Bemærkninger til pressen fra formand Charles Michel efter hans møde med Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz (pressemeddelelse, 5. oktober 2023)

* ^{Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.}