Skip to content
  • Rådet for Retlige og Indre Anliggender

Rådet (retlige og indre anliggender), 13. marts 2020

Vigtigste resultater

Davor Božinović, Kroatiens vicepremierminister og indenrigsminister
På samlingen i dag drøftede vi to store udfordringer, som Europa står over for: coronavirusudbruddet og situationen ved vores ydre grænse. Vedrørende begge disse spørgsmål ønsker europæerne sikkerhed for, at vi gør vores yderste for at håndtere situationen. Dagens samling var endnu et skridt fremad med hensyn til at forbedre vores overordnede koordinering og gensidige støtte vedrørende begge spørgsmål.
Davor Božinović, Kroatiens vicepremierminister og indenrigsminister
Davor Božinović, Kroatiens vicepremierminister og indenrigsminister

Situationen ved EU's ydre grænser

Indenrigsministrene blev orienteret om den seneste udvikling ved EU's ydre grænser med Tyrkiet af de medlemsstater, der er mest direkte berørt, samt af Kommissionen og de relevante EU-agenturer. Trods det stigende pres siden 28. februar er den nuværende situation stabil ved både land- og søgrænserne.

Ministrene vurderede også, hvordan de foranstaltninger, der er nævnt i erklæringen fra indenrigsministrene af 4. marts, bliver gennemført:

  • medlemsstaterne har stillet det personale og de aktiver til rådighed, som Frontex har anmodet om til to hurtige grænseindsatser
  • udsendelsen af 160 asyleksperter vil blive fremskyndet
  • medlemsstaterne og de deltagende stater har sendt over 70 000 artikler efter opfordringen via EU-civilbeskyttelsesmekanismen
  • koordineret Frontex-støtte til tilbagesendelse samt finansiel bistand på op til 700 mio. stilles også til rådighed
EU træffer foranstaltninger på fire fronter til støtte for Grækenland
Situationen ved EU's ydre grænser: støtte til Grækenland (Infografik)

Situationen ved EU's ydre grænser: støtte til Grækenland (Infografik)

Covid-19: coronavirusudbruddet

Civilbeskyttelse

Under frokosten drøftede ministrene med ansvar for spørgsmål vedrørende civilbeskyttelse coronavirusudbruddet som opfølgning på de prioriteter, EU-lederne fastlagde 10. marts. De fokuserede især på:

  • de hidtidige erfaringer med at håndtere covid-19-udbruddet
  • eventuelle supplerende beredskabs- og indsatsforanstaltninger til EU-civilbeskyttelsesmekanismen
  • hvordan man styrker informationsudvekslingen og gør fuld brug af alle de integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR)
  • yderligere støtte fra medlemsstaterne

EU-retningslinjer for sundhedsscreening ved grænserne

De afgørelser, der træffes ved medlemsstaternes grænser, er nationale afgørelser og henhører under den pågældende medlemsstats kompetence. Alligevel foreslog Kommissionen, at der udarbejdes retningslinjer med forslag til en mere ensartet gennemførelse af sundhedsscreeningen ved grænserne.

Arbejdsmetoder i Rådet under krisen

Efter anmodning fra den italienske delegation havde ministrene en kort drøftelse med Rådets generalsekretær om Rådets arbejdsmetoder under coronaviruskrisen.

Minister Davor Božinović sammenfatter drøftelserne om coronavirusudbruddet

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Retlige og Indre Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 7. januar 2025