Krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter

Fra direktiv til forordning om miljøvenligt design

Siden 2009 har direktivet om miljøvenligt design fastsat energieffektivitetskrav, som omfatter 31 produktgrupper (f.eks. computere, køleskabe og vandpumper).

Denne lovgivning skønnes at have sparet 120 mia. € i energiudgifter og ført til en reduktion på 10 % i det årlige energiforbrug for de produkter, den omfatter.

I 2024 vedtog EU nye krav til miljøvenligt design.Den nye forordning om miljøvenligt design, der blev vedtaget i maj 2024, erstatter direktivet om miljøvenligt design fra 2009.

Som en forordning finder reglerne om miljøvenligt design fuld og umiddelbar anvendelse i alle EU-lande, mens direktivet overlader det til medlemsstaterne at vælge, hvordan de vil opnå de resultater, der kræves i henhold til lovgivningen.

• Grøn omstilling: Rådet godkender endeligt forordningen om miljøvenligt design (pressemeddelelse, 27. maj 2024)

Produkter omfattet af regler om miljøvenligt design

Mens direktivet om miljøvenligt design kun fandt anvendelse på energirelaterede produkter, er næsten alle typer varer, der bringes i omsætning i EU, omfattet af forordningen om miljøvenligt design.

Stål og aluminium

Møbler

Tekstiler

Kemikalier, herunder vaske- og rengøringsmidler

Dæk

Opvaskemaskiner og fjernsyn

Blandt de produkter, der ikke er omfattet af denne lovgivning, er fødevarer, lægemidler, motorkøretøjer og produkter, der har indvirkning på forsvaret eller den nationale sikkerhed.

Reglerne sikrer også, at de pågældende produkter overholder EU-lovgivningen, når de sælges online, ved at bringe onlinemarkedspladsernes forpligtelser i overensstemmelse med forordningen om digitale tjenester.

• Forordningen om digitale markeder

Nye grønne krav

EU ønsker, at industrien skal tænke grønt og cirkulært lige fra starten, når den udtænker og udformer produkter, som den planlægger at producere og sælge i EU.

Dette er afgørende for at mindske industriproduktionens miljøpåvirkning.Udvinding og forarbejdning af primære råmaterialer har i sig selv et stort CO₂-fodaftryk, også uden at de efterfølgende produktionsfaser tages i betragtning.

Kriterier for miljøvenligt design

Produkters holdbarhed, genbrugsmuligheder, opgraderingsmuligheder og reparationsmuligheder

Genanvendt indhold, genfremstilling og genanvendelse

Regler om indhold af stoffer, der hæmmer cirkularitet

CO₂-fodaftryk og miljøaftryk

Energi- og ressourceeffektivitet

Med denne nye forordning besluttede EU at fastsætte en bredere vifte af krav til miljømæssig bæredygtighed for at gøre produkter ikke blot energi- og ressourceeffektive, men også mere holdbare, pålidelige, genbrugelige, opgraderbare, reparerbare, genanvendelige og lettere at vedligeholde.

Produktion af mere miljøvenlige produkter vil således hjælpe EU med at nå sine klimamål, fordoble sin materialecirkularitetsprocent og opfylde sine energieffektivitetsmål senest i 2030.

Digitalt produktpas

Den nye EU-lovgivning fastsætter, at et digitalt produktpas elektronisk skal indeholde oplysninger om produktets miljømæssige bæredygtighed og fremme dets cirkularitet.



Dette nye pas skal hjælpe:

• forbrugere og virksomheder med at træffe informerede valg, når de køber produkter
• offentlige myndigheder med at foretage bedre kontrol af vigtige produkter

Forordningen vil derfor også lette disse produkters bevægelighed i det indre marked og styrke EU-økonomiens generelle konkurrenceevne.

Forbud mod destruktion af usolgte varer

Produkter, der ikke er blevet solgt, bliver ofte kasseret af EU-virksomheder, hvilket resulterer i spild af værdifulde ressourcer og i unødvendig forurening, især for tekstiler.

Derfor forbyder de nye EU-regler, at usolgte tekstiler og fodtøj destrueres. Europa-Kommissionen vil indføre lignende forbud for andre ressourcekrævende produkter i fremtiden, hvis det skønnes nødvendigt.

Små virksomheder og mikrovirksomheder vil blive undtaget fra dette forbud, mens mellemstore virksomheder vil være undtaget frem til 19. juli 2030.

Den nye lovgivning kræver også, at erhvervsdrivende, der destruerer usolgte forbrugerprodukter, offentliggør oplysninger og især angiver mængden og vægten af usolgte forbrugerprodukter, der kasseres hvert år, og årsagerne til, at de kasseres.

Se også