Skip to content
  • Rådet for Den Europæiske Union
  • Pressemeddelelse
  • 25. maj 2016 12.45

Web- og apptilgængelighed: medlemslandene godkender EU-regler

25. maj 2016 bekræftede De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) den aftale, der er indgået med Europa-Parlamentet, om de første regler, som skal gøre offentlige organers websteder og mobilapplikationer (apps) mere tilgængelige i hele EU.

Direktivforslaget pålægger EU-landene at sikre, at offentlige organers websteder og apps opfylder fælles europæiske standarder for tilgængelighed. Desuden kan man anmode om specifikke oplysninger, når indhold er utilgængeligt.

De nye krav vil gøre indhold mere tilgængeligt og brugbart for alle brugere og især være til gavn for personer med handicap eller aldersrelaterede begrænsninger.

Hvad skal der nu ske?

Når den vedtagne tekst er endeligt udformet af jurist-lingvisterne, skal den godkendes formelt af først Rådet og dernæst Parlamentet. Proceduren ventes fuldført i efteråret.

Yderligere oplysninger findes i vores pressemeddelelse af 3. maj 2016 (link nedenfor).

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Seneste gennemgang: 15. januar 2024