Skip to content
  • Rådet for Den Europæiske Union
  • Pressemeddelelse
  • 15. september 2016 12.30

EU forlænger sanktioner på grund af tiltag mod Ukraines territoriale integritet

Rådet har forlænget anvendelsen af EU’s restriktive foranstaltninger på grund af tiltag mod Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed med 6 måneder. Disse sanktioner omfatter indefrysning af aktiver og rejseforbud over for 146 personer og 37 enheder. De er blevet forlænget indtil 15. marts 2017.

Foranstaltningerne blev indført i marts 2014 og blev senest forlænget i marts 2016. Vurderingen af situationen gav hverken belæg for at ændre sanktionsordningen eller listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger. Oplysningerne om og begrundelserne for opførelsen på listerne af disse personer og enheder er blevet ajourført efter behov.

Retsakterne findes i EU-Tidende fra 16. september 2016. Afgørelsen blev vedtaget ved en skriftlig procedure.

Der er indført en række EU-foranstaltninger som reaktion på krisen i Ukraine, blandt andre:

- økonomiske sanktioner rettet mod bestemte sektorer af den russiske økonomi, som for øjeblikket er gældende indtil 31. januar 2017

- restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol, som er begrænset til områderne Krim og Sevastopol og i øjeblikket gælder indtil 23. juni 2017.

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Seneste gennemgang: 15. januar 2024