- Rådet for Den Europæiske Union
- Pressemeddelelse
- 13. marts 2017 13.35
EU forlænger sanktioner på grund af tiltag mod Ukraines territoriale integritet indtil 15. september 2017
Dette dokument er tilgængeligt på ikke-EU-sprog :
13. marts 2017 forlængede Rådet de restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, med yderligere seks måneder indtil 15. september 2017. Disse foranstaltninger omfatter indefrysning af aktiver og rejseforbud.
Vurderingen af situationen gav ikke belæg for at ændre sanktionsordningen. Listen blev revideret, og Rådet fjernede to afdøde personer fra listen over personer og enheder, som er omfattet af disse restriktive foranstaltninger, der nu gælder for 150 personer og 37 enheder. De identificerende oplysninger om og begrundelserne for opførelsen på listen af disse personer og enheder er blevet ajourført efter behov.
Retsakterne findes i EU-Tidende af 14. marts 2017. De blev vedtaget ved skriftlig procedure.
De restriktive foranstaltninger blev indført i marts 2014 og senest forlænget i september 2016. Der er indført en række EU-foranstaltninger som reaktion på krisen i Ukraine, blandt andre:
- økonomiske sanktioner rettet mod bestemte sektorer af den russiske økonomi, som for øjeblikket er gældende indtil 31. juli 2017
- restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol, som er begrænset til områderne Krim og Sevastopol og indtil videre gælder indtil 23. juni 2017.
- Overblik over EU's restriktive foranstaltninger som reaktion på krisen i Ukraine
- Faktablad om forbindelserne mellem EU og Ukraine (EU-Udenrigstjenesten)
- Liste over personer og enheder, der er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger i forbindelse med Ukraines territoriale integritet (marts 2017)
Pressekontakter
-
Maria Daniela Lenzu Press officer
- +32 470 88 04 02
- +32 2 281 21 46
- @daniela_lenzu
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Seneste gennemgang: 15. januar 2024