- Rådet for Den Europæiske Union
- Pressemeddelelse
- 6. april 2020 16.04
Erklæring fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne om visse tredjelandes tilslutning til restriktive foranstaltninger over for Syrien
Rådet vedtog 17. februar 2020 afgørelse (FUSP) 2020/212[1] om gennemførelse af Rådets afgørelse 2013/255/FUSP.
Ved Rådets afgørelse tilføjes otte fysiske personer og to enheder til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP.
Kandidatlandene Republikken Nordmakedonien, Montenegro, Serbien og Albanien[2] og EFTA-landene Island, Liechtenstein og Norge, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt Ukraine, Republikken Moldova og Georgien tilslutter sig denne afgørelse.
De vil sikre, at deres nationale politikker er i overensstemmelse med denne rådsafgørelse.
Den Europæiske Union noterer sig dette tilsagn og hilser det velkommen.
[1]Offentliggjort 17.2.2020 i Den Europæiske Unions Tidende L 43 I, s. 6.
[2] Republikken Nordmakedonien, Montenegro, Serbien og Albanien deltager fortsat i stabiliserings- og associeringsprocessen.
Pressekontakter
-
Peter Stano Ledende talsperson for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
- +32 2 295 45 53
- +32 460 75 45 53
- @ExtSpoxEU
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Seneste gennemgang: 1. februar 2024