Skip to content

Sådan hjælper EU flygtninge fra Ukraine

Efter Ruslands omfattende invasion af Ukraine har EU taget en række skridt til at hjælpe flygtninge, der er på flugt fra krigen, bl.a. gennem EU's midlertidige beskyttelsesmekanisme.

EU-støtte til ukrainske flygtninge

Efter Ruslands omfattende invasion af Ukraine er millioner af mennesker flygtet fra krigen og har søgt tilflugt i EU-landene og Republikken Moldova.

EU udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og dets befolkning. Som reaktion på Ruslands angrebskrig har EU vist sammenhold og styrke og givet Ukraine koordineret politisk, finansiel, økonomisk, humanitær, militær og diplomatisk støtte.

EU har iværksat konkrete tiltag til at hjælpe flygtningene fra Ukraine, bl.a.:

  • den midlertidige beskyttelsesmekanisme for ukrainere i EU
  • humanitær bistand til internt fordrevne i Ukraine
  • civilbeskyttelsesstøtte til Ukraine, lande, der huser flygtninge, og FN's Flygtningehøjkommissariat
  • finansiel og teknisk støtte til medlemsstater, der huser flygtninge
  • grænseforvaltningsstøtte til EU-lande, der huser flygtninge, og til Moldova
En gruppe flygtninge, bl.a. tre voksne og to børn.

Midlertidig beskyttelsesmekanisme

EU-direktivet om midlertidig beskyttelse blev vedtaget i 2001 efter den massive fordrivelse, der fandt sted i Europa som følge af de væbnede konflikter på Vestbalkan, især fra Bosnien-Hercegovina og Kosovo.

Midlertidig beskyttelse er en EU-mekanisme, der aktiveres under ekstraordinære omstændigheder med massetilstrømning for at:

  • yde kollektiv beskyttelse til fordrevne
  • begrænse presset på EU-landenes nationale asylsystemer.

EU aktiverede den midlertidige beskyttelsesmekanisme for flygtninge fra Ukraine i marts 2022. Mekanismen blev senest forlænget indtil 4. marts 2027. Pr. 30. april 2026 er 4,37 millioner mennesker, der er flygtet fra Ukraine, under midlertidig beskyttelse i EU.

Personer med midlertidig beskyttelse

Den midlertidige beskyttelsesordning gælder for følgende personer, hvis de opholdt sig i Ukraine 24. februar 2022 eller før:

  • ukrainske statsborgere og deres familiemedlemmer
  • ikkeukrainske statsborgere og statsløse personer, der nyder international beskyttelse i Ukraine (f.eks. flygtninge eller personer med subsidiær beskyttelsesstatus), og deres familiemedlemmer
  • ikkeukrainske statsborgere med en permanent opholdstilladelse, som ikke kan vende tilbage til deres hjemland under sikre og varige forhold (passende national beskyttelse kan også finde anvendelse)

Den kan også gælde for andre personer, bl.a.:

  • ukrainske statsborgere, der flygtede fra Ukraine umiddelbart inden 24. februar
  • ukrainske statsborgere, der befandt sig på EU's område lige inden 24. februar (f.eks. i forbindelse med ferie eller arbejde)
  • ikkeukrainske statsborgere med en ikkepermanent opholdstilladelse, som ikke kan vende tilbage til deres hjemland under sikre og varige forhold

Alle, der flygter fra Ukraine, har, uanset hvilken kategori de hører under, adgang til EU, før de vender tilbage til deres hjemsted.

Personer med midlertidig beskyttelse har følgende rettigheder:

Et hus og et ID-kort.

ophold og bolig

En bærbar computer.

adgang til arbejdsmarkedet

En hånd med en sprøjte.

lægehjælp

En kvinde med papirer i hænderne.

social velfærd

En kvinde, der krammer et barn.

værgemål for børn

En rygsæk og nogle notesbøger.

undervisning for børn

Ukrainske statsborgere kan rejse visumfrit. Når de har fået adgang til EU's område, kan de:

  • bevæge sig frit i en periode på 90 dage
  • vælge det EU-land, hvor de vil nyde retten til midlertidig beskyttelse

Når man er omfattet af midlertidig beskyttelse, udelukker det ikke muligheden for at ansøge om flygtningestatus eller andre former for beskyttelse i EU-landene.

Den midlertidige beskyttelse er automatisk, men modtagerne bør ansøge om en opholdstilladelse i det EU-land, hvor de har besluttet at opholde sig.

Overgang fra midlertidig beskyttelse

Rådet har 16. september 2025 vedtaget en henstilling om overgangen fra midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine. Henstillingen fastlægger en fælles ramme for at sikre en holdbar hjemvenden til og reintegration i Ukraine af fordrevne ukrainere, når forholdene tillader det, samt en gradvis overgang til anden opholdsstatus for dem, der er berettiget hertil.

Med denne henstilling forbereder EU sig på en koordineret tilgang til, at forholdene i Ukraine bliver befordrende for udfasning af den midlertidige beskyttelsesstatus.

Undervisning af ukrainske børn

I henhold til EU's direktiv om midlertidig beskyttelse har fordrevne ukrainske børn ret til at blive indskrevet i lokale offentlige uddannelsessystemer.

Siden 2022 har der været en støt stigning i antallet af ukrainske børn, der er indskrevet i uddannelsessystemerne i deres europæiske værtslande. Ifølge UNHCR's socioøkonomiske indsigtsundersøgelse fra 2024, der dækker ti lande (Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Moldova, Polen, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn), var gennemsnitligt 79 % af de fordrevne børn indskrevet i den obligatoriske skolegang.

Den Europæiske Union støtter medlemsstaterne i at håndtere udfordringerne på dette område ved at:

  • finansiering af uddannelsesinitiativer gennem Erasmus+
  • tilvejebringelse af politisk vejledning og ressourcer til undervisere
  • fremme af gensidig anerkendelse af kvalifikationer med Ukraine
  • mobilisering af EU-midler til støtte for integrationsindsatsen

Gratis roaming

1. januar 2026 blev Ukraine integreret i EU's område med "roaming til hjemmetakst". Det betyder, at ukrainere i EU og EU-borgere i Ukraine nu kan ringe, sende tekstbeskeder og bruge mobildata uden ekstra omkostninger.

Før denne afgørelse trådte i kraft, havde en frivillig aftale mellem EU og ukrainske teleoperatører om at sikre europæere og ukrainere opkald, tekstbeskeder og data til rimelige priser været gældende siden april 2022.

Støtte til EU-lande, der huser flygtninge

Det har været helt centralt for medlemsstaternes fælles reaktion på krigen, at EU har taget imod folk, der flygter fra hus og hjem. Indsatsen på EU-plan afspejler den solidaritet, som mennesker i hele EU udviser, og de enorme bestræbelser, der udfoldes af nationale og lokale myndigheder, NGO'er, lokale sammenslutninger og virksomheder.

EU yder vedvarende støtte til medlemsstaterne og tager yderligere skridt i denne henseende.

Finansiel støtte

EU har vedtaget forordninger til frigørelse af midler for at hjælpe mennesker på flugt fra krigen i Ukraine. Disse midler vil sikre, at de medlemsstater, der modtager flygtninge, har tilstrækkelige ressourcer til at opfylde de voksende behov for boliger, uddannelse og sundhedspleje.

For at støtte EU-landene og -regionerne i håndteringen af virkningerne af Ruslands krig i Ukraine og modtagelsen af ukrainske flygtninge har EU iværksat tiltag, der giver mulighed for større fleksibilitet i anvendelsen af EU's samhørighedspolitikfonde, f.eks. ved at udvide mulighederne for at overføre midler mellem programmer og opnå 100 % EU-finansiering og også ved at sørge for yderligere forfinansiering af projekter for at yde medlemsstaterne øjeblikkelig hjælp.

Da Ruslands aggression mod Ukraine startede, udpegede EU i alt ca. 17 mia. € i midler til samhørighed og genopretning efter pandemien, som medlemsstaterne kan omfordele for at støtte flygtninge fra Ukraine med presserende behov såsom boliger, uddannelse, sundhedspleje og børnepasning. Det omfattede ca. 7 mia. € i ubrugte samhørighedspolitikmidler fra 2014-2020 og ca. 10 mia. € i midler øremærket til genopretning efter pandemien inden for rammerne af genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU).

Fleksibilitetsforanstaltningerne vil gøre det lettere at finansiere en lang række tiltag, der skal støtte personer på flugt fra krigen, og vil sikre tilstrækkelig direkte støtte til dem, der arbejder med flygtninge i lokalsamfundene.

I april 2022 vedtog Rådet også en forordning, der skal

  • frigøre op til 420 mio. € i resterende midler fra fonden på området indre anliggender for 2014-2020
  • give medlemsstaterne og andre offentlige eller private donorer mulighed for at yde supplerende bidrag under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for 2021-2027

Teknisk støtte

Europa-Kommissionen har udstedt operationelle retningslinjer til støtte for medlemsstaterne ved gennemførelsen af direktivet om midlertidig beskyttelse.

Den tilbyder også teknisk ekspertise – under instrumentet for teknisk støtte – for at hjælpe EU-landene med at:

  • udnytte EU-midler til modtagelse og integration
  • gennemføre den midlertidige beskyttelsesmekanisme

Støtte til grænseforvaltning

Europa-Kommissionen har udstedt operationelle retningslinjer for at hjælpe medlemsstaternes grænsevagter med at håndtere ankomster ved grænserne til Ukraine effektivt og reducere ventetiden og samtidig opretholde et højt sikkerhedsniveau.

17. marts 2022 undertegnede EU en statusaftale med Moldova om operationelle aktiviteter, som udføres af Frontex. Med aftalen kan Frontex bistå Moldova med grænseforvaltning gennem indsættelse af hold, der kan støtte de moldoviske myndigheder med bl.a. registrering og grænsekontrol.

Andre EU-tiltag til støtte for Ukraine

Klik på linkene nedenfor for at få flere oplysninger om EU's bistand til Ukraine.

Se også

Stiliseret kort over Ukraine i det ukrainske flags farver. Til højre EU-flagets stjerner.
Ruslands krig mod Ukraine

Ruslands krig mod Ukraine

Hånd, der holder en solsikke.
EU's solidaritet med Ukraine

EU's solidaritet med Ukraine

En illustration af et stykke papir, der er stemplet med flere ind- og udrejsestempler ligesom et pas, og som ligger på en blå og beige baggrund, samt en pen, der tegner en stiplet linje hen over siden, hvilket symboliserer en migrationsrejse.
Pagt om migration og asyl

Pagt om migration og asyl