"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Drøftelsen om produktion og logistik inden for landbruget i Ukraine og forbindelserne til EU
Med henblik på at fortsætte den tætte koordinering, der skal imødegå konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine, deltog Ukraines minister for landbrugs- og fødevarepolitik, Mykola Solskyj, i ministrenes drøftelse om den nuværende situation med hensyn til produktion og logistik inden for landbruget i Ukraine samt gennemførelsen af EU's solidaritetsbaner. Ministrene så med tilfredshed på den seneste opdatering om høst- og landbrugsudbytte, bl.a. det relativt stabile kornproduktionsniveau. Generelt hilste ministrene genåbningen af havnene i Sortehavet velkommen, men understregede, at den nuværende situation fortsat er vanskelig både i Ukraine og globalt. Ministrene drøftede også det positive resultat af transportruterne, som gør det muligt at levere ukrainske afgrøder til tredjelande, og opfordrede til yderligere investeringer i solidaritetsbanerne.
Den globale fødevaresikkerhed udfordres af den hidtil usete og barbariske russiske aggression. Mennesker rundt om i verden er afhængige af rettidig adgang til ukrainsk landbrugsproduktion. EU's medlemsstater er fast besluttede på at fortsætte deres bistand til transport af hvede, majs og andre kornarter til forbrugere i tredjelande. Vi vil fortsætte med at udvikle logistikken for ukrainsk eksport og forbinde virksomheder for bedre at kunne imødekomme udbud af og efterspørgsel efter landbrugsprodukter fra Ukraine.
Zdeněk Nekula, Tjekkiets landbrugsminister
Under frokosten drøftede ministrene fremtiden for fødevaremærkning og næringsdeklaration på forsiden af emballagen, som giver værdifulde oplysninger til forbrugerne. Denne drøftelse fandt sted forud for det ventede lovgivningsforslag, som Kommissionen er i færd med at udarbejde.
Fiskeri
Forud for den regelmæssige årlige cyklus med drøftelser om fastsættelse af fiskerimulighederne for 2023, som kulminerer på samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) i december, drøftede ministrene forvaltningen af de fiskebestande, der deles med Det Forenede Kongerige. Ministrene så med tilfredshed på den rettidige forelæggelse af Kommissionens forslag til præcisering af EU's holdning og mindede om, at videnskabelig rådgivning som grundlag for de kommende drøftelser er af altafgørende betydning. Ministrene skitserede yderligere deres nationale prioriteter og de vigtigste spørgsmål med henblik på de kommende konsultationer. Desuden drøftede ministrene de årlige konsultationer med Norge og kyststater, hvor der er sket store forandringer siden brexit.
Under "Eventuelt" drøftede ministrene den nuværende situation og den fremtidige forvaltning af den europæiske ålebestand samt beskyttelsen af sårbare havområder. De drøftede desuden de landbrugsmæssige aspekter af direktivet om industrielle emissioner og forslaget om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Ministrene drøftede også stigningen i bestandene af store rovdyr og dens indvirkning på landbrugssektoren, bevarelsen af permanente græsarealer under den nye fælles landbrugspolitik samt den mulige forlængelse af midlertidige statsstøtteforanstaltninger i lyset af den russiske aggression mod Ukraine og den nuværende situation i mejerisektoren.
Rådet vedtog også nedenstående liste over A-punkter uden debat.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.