Skip to content
  • Rådet for Landbrug og Fiskeri

Rådet (landbrug og fiskeri), 13. juni 2022

Vigtigste resultater

Landbrug

Drøftelse af markedssituationen, navnlig efter Ruslands invasion af Ukraine

Med udgangspunkt i Det Europæiske Råds konklusioner mindede ministrene om betydningen af effektive koordineringsforanstaltninger på internationalt plan for at sikre en global reaktion på fødevaresikkerheden. Det er nødvendigt at kunne transportere oplagret korn ud af Ukraine inden næste høst både af hensyn til ukrainerne og for at aflaste de internationale markeder. Med de seneste oplysninger fra Kommissionen og medlemsstaterne og i forbindelse med den russiske aggression mod Ukraine fortsatte ministrene deres drøftelse af situationen på landbrugsmarkederne, både på globalt og europæisk plan.

Ministrene drøftede også den seneste tids vejrforhold i nogle medlemsstater, herunder Kroatien.

I den forbindelse anmodede 16 delegationer Kommissionen om at forlænge det princip om midlertidige undtagelser fra visse bestemmelser i den fælles landbrugspolitik, der blev indført for 2022, til at omfatte året 2023. Kommissionen bebudede, at den hurtigt ville vende tilbage til Rådet om dette spørgsmål. Ministrene bekræftede også på ny, at Den Europæiske Union (EU) er selvforsynende med de fleste landbrugsråvarer takket være den fælles landbrugspolitik, og bekræftede, at den fælles landbrugspolitik kan bidrage til den globale fødevaresikkerhed som understreget af Det Europæiske Råd.

Infografikken viser fakta og tal vedrørende Ruslands rolle i forværringen af den globale fødevarekrise.
Hvordan den russiske invasion af Ukraine yderligere har forværret den globale fødevarekrise (Infografik)

Hvordan den russiske invasion af Ukraine yderligere har forværret den globale fødevarekrise (Infografik)

Gensidighed med hensyn til standarder for importerede landbrugsvarer

Ministrene drøftede Kommissionens orientering om den nyligt vedtagne rapport om anvendelse af EU's sundheds- og miljøstandarder på importerede landbrugs- og fødevarer. Drøftelsen fulgte efter en tidligere debat arrangeret af det franske formandskab i februar 2022 om øget sammenhæng mellem den grønne pagt, den fælles landbrugspolitik og EU's handelspolitik.

Rapporten viste, at det er muligt at gennemføre foranstaltninger i overensstemmelse med WTO-standarderne i multilaterale fora, i bilaterale handelsaftaler eller gennem autonome foranstaltninger, når der indføres produktionsstandarder i EU-lovgivningen. Ministrene hilste rapporten velkommen og understregede, at det på flere områder, såsom dyrevelfærd, der blev nævnt af mange delegationer, er relevant at undersøge spørgsmålet om gensidighed, navnlig gennem multilaterale fora og bilaterale forhandlinger. De anmodede endvidere om regelmæssig opfølgning af de gennemførte eller planlagte foranstaltninger.

Eventuelt

Formandskabet orienterede ministrene om de seneste tre måneders arbejde med forslaget til forordning om geografiske betegnelser. De blev også af Kommissionen orienteret om status for dyresygdommen afrikansk svinepest i Europa og behovet for fortsat at mobilisere alle i kampen for at udrydde den samt om programmeringsprocessen for Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF). Endvidere blev de af delegationerne orienteret om den seneste tids vejrforhold i medlemsstaterne (Kroatien) og om en fælles tilgang til målene om at reducere den bæredygtige anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (Estland).

Fiskeri

Fiskerimuligheder for 2023

Kommissionen orienterede ministrene om status for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Ministrene blev endvidere orienteret om indledningen af de offentlige høringer om fiskerimuligheder for 2023, der løber indtil 31. august 2022. Ministrene drøftede fiskebestandenes tilstand og understregede, at den fælles fiskeripolitiks tre søjler skal behandles ens og sektorens indsats og forbedringeranerkendes. De drøftede endvidere gennemførelsen af landingsforpligtelsen, de enkelte havområders særlige forhold, indvirkningen af tredjelandes fiskeri og Det Forenede Kongeriges udtræden af EU samt indvirkningen af andre faktorer såsom klima og forurening på fiskeressourcerne. Ministrene drøftede desuden de store forstyrrelser i fiskerisektoren som følge af Ruslands militære aggression mod Ukraine, både med hensyn til handelsstrømme, udvikling af videnskabelig rådgivning og gennemførelse af visse forhandlinger på internationalt plan. De nævnte endvidere anvendelsen af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) til finansiering af kriseforanstaltninger til støtte for sektoren.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Landbrug og Fiskeri

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. januar 2025