Fødevaresikring og ‑prisoverkommelighed
Ruslands uberettigede invasion af Ukraine har forværret den globale fødevarekrise. EU-landene koordinerer tiltag, der skal sikre global fødevaresikring og yde hjælp til verdens fattigste.
Hvad gør EU for at imødegå fødevarekrisen?
EU og dets medlemsstater står sammen mod Ruslands militære aggression i Ukraine og er stærkt engageret i at tackle den globale fødevarekrise.
Solidaritetsbaner og Sortehavsaftalen om korn
En vigtig prioritet for EU-landene i forbindelse med håndteringen af voksende fødevareusikkerhed er at hjælpe Ukraine til at eksportere sin landbrugsfødevareproduktion, som er blevet hårdt ramt af den russiske invasion.
Ukraine er en vigtig producent og eksportør af basisfødevarer som f.eks. hvede og majs. Omtrent 90 % af landets hvedeeksport gik til Afrika og Asien mellem 2016 og 2021 og støttede dermed fødevaresikringen i nogle af de dårligst stillede regioner i verden.
Med Ruslands blokade af Ukraines havne fra krigens begyndelse var ca. 20 mio. ton korn fastlåst i lagersiloer ved Sortehavets kyster.
I maj 2022 fremlagde Europa-Kommissionen en handlingsplan for at etablere solidaritetsbaner mellem EU og Ukraine. Målet var at udvikle alternative ruter over land for at hjælpe Ukraine til at eksportere sine landbrugsprodukter ved:
- at stille rullende godsmateriel, skibe og lastbiler til rådighed
- mere effektivt at udnytte den eksisterende kapacitet i transportnet og omladningsterminaler
- at forenkle og fremskynde toldoperationer og anden kontrol
- at give mulighed for oplagring af varer på EU's område
Siden tiltagene begyndte i maj 2022, er over 48 mio. ton landbrugsprodukter, bl.a. korn og oliefrø, blevet eksporteret via solidaritetsbanerne.
I juli 2022 indvilligede Rusland i at stoppe blokaden af Ukraines havne ved Sortehavet efter en aftale med Ukraine, der blev indgået med FN og Tyrkiet som mæglere. Sortehavsinitiativet vedrørende korn blev derefter iværksat for at lette eksporten af Ukraines korn og andre fødevarer ad søvejen.
Frem til juli 2023 er næsten 33 mio. ton landbrugsprodukter sendt fra Ukraine takket være Sortehavsinitiativet vedrørende korn. 65 % af den hvede, der er transporteret via initiativet, gik til udviklingslande, bl.a. gennem de humanitære aktioner under FN's Verdensfødevareprogram (WFP). Ukraine var WFP's største leverandør af hvede i 2022 og leverede mere end halvdelen af programmets globale indkøb af hvedekorn.
Bag om ukrainsk korneksport (Infografik)
Før krigen blev 90 % af Ukraines korn eksporteret via Sortehavet. Siden Ruslands invasion transporteres kun halvdelen af kornet ad søvejen, og 55 % eksporteres via solidaritetsbaner.
Diagram, der viser, at 55 % af Ukraines fødevarer er blevet eksporteret via solidaritetsbaner og 45 % via Sortehavsinitiativet vedrørende korn.
I slutningen af november 2022 iværksatte Ukraine initiativet "Grain from Ukraine", som også bidrager til den globale fødevaresikring. Initiativet giver enheder, der deltager i projektet, mulighed for at købe landbrugsprodukter fra ukrainske producenter og sende dem til lande, hvor befolkningerne er på randen af hungersnød.
Rusland besluttede at indstille Sortehavsinitiativet vedrørende korn i juli 2023. EU fordømte utvetydigt Ruslands beslutning.
Rusland fortsætter med at bruge fødevarer som våben. Ved at trække sig fra aftalerne er Rusland eneansvarlig for at forstyrre kornleverancerne i hele verden og forstærke den globale fødevareprisinflation. Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Fødevarer til verden
Tragedien, der udspiller sig i Ukraine, har konsekvenser for hele verden, da Ruslands uprovokerede og uberettigede invasion forværrer en global fødevarekrise.
EU-landene tager skridt i fællesskab for at hjælpe folk til at klare de kraftigt stigende priser og for at yde hjælp til verdens fattigste.
En koordineret reaktion på fødevarekrisen
EU-landenes koordinerede arbejde med at imødegå den globale fødevarekrise fokuserer på fire indsatsområder i overensstemmelse med Rådets konklusioner, der blev vedtaget i juni 2022:
- solidaritet
- bæredygtig produktion
- handel
- multilateralisme
Hvad EU-landene gør for at afhjælpe den globale fødevarekrise (Infografik)
Solidaritet
EU-landene yder nødhjælp til dem, der har størst behov verden over.
EU og dets medlemsstater er den største yder af udviklingsbistand på verdensplan. EU gør en betydelig indsats for at matche sin støtte til de stigende og presserende behov. I juni 2022 støttede EU-landene et tilsagn om 8 mia. € for perioden 2020-2024 til fødevaresikring.
I 2022 steg EU's humanitære bistand med 32 % i forhold til 2021 og nåede op på 770 mio. €. Disse midler blev anvendt til at sikre adgang til fødevarer for de mest sårbare og støtte lokal fødevareproduktion ved hjælp af kontant bistand og andre midler. EU og medlemsstaterne er også vigtige donorer til Verdensfødevareprogrammet (WPF).
Derudover blev der ydet 225 mio. € fra fødevare- og resiliensfaciliteten til partnere i de sydlige nabolande i Mellemøsten og Nordafrika.
EU-landene yder også et væsentligt bidrag til global fødevaresikring ved at eksportere en stor del af deres landbrugsproduktion til udviklingslandene. Over halvdelen af EU's eksport af hvede går til Afrika (Algeriet, Marokko, Egypten, Nigeria) og Asien (Pakistan).
Bæredygtig produktion
Opfyldelse af de globale fødevarebehov bør ikke ske på bekostning af miljøet og bør følge en model for et bæredygtigt fødevaresystem.
I juni 2022 blev EU's ledere enige om at:
- hjælpe udviklingslandene til at omlægge deres forsyningskæder, hvor det er nødvendigt
- fremskynde arbejdet med de EU-initiativer, der har til formål at støtte Afrikas bæredygtige produktionskapacitet for landbrugsfødevarer
- støtte udviklingen af kapacitet til fremstilling af rå- og hjælpestoffer i udviklingslandene, navnlig bæredygtig gødning
Hvis der arbejdes hen imod bæredygtige fødevaresystemer på globalt plan, vil det få en positiv indvirkning på landenes modstandsdygtighed over for kriser som den nuværende.
Handel
EU-landene samarbejder med deres internationale partnere om at fremme et åbent og forudsigeligt handelsmiljø for landbrugsprodukter.
Under det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i maj 2022 gentog EU's ledere deres tilsagn om at holde den globale handel med fødevarer fri for uberettigede handelsbarrierer.
EU's sanktioner mod Rusland omfatter ikke landbrugs- og fødevaresektoren. De forbyder hverken import og transport af russiske landbrugsprodukter.
Multilateralisme
Effektiv international koordinering er afgørende for at sikre en omfattende global indsats som reaktion på den globale krise.
EU-landene arbejder sammen med deres internationale partnere om at finde en global løsning på fødevarekrisen, bl.a. gennem initiativer som G7's globale alliance for fødevaresikring (GAFS) og den internationale mission vedrørende fødevare- og landbrugsmodstandsdygtighed (FARM).
Disse initiativer supplerer hinanden og har fokus på tre indsatsområder:
- kortsigtede solidaritetstiltag for at øge fødevareforsyningen på verdensplan og sikre adgang for sårbare lande
- handelsrelaterede tiltag for at sikre, at de globale markeder fungerer effektivt
- tiltag til fremme af langsigtede ansvarlige investeringer for at skabe bæredygtig og modstandsdygtig fødevareproduktion i sårbare lande
EU koordinerer også sin indsats nøje med Den Afrikanske Union for at sikre, at tiltag og initiativer integreres effektivt i det bredere strategiske partnerskab mellem EU og AU.
I september 2022 var Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, med til at lede et topmøde om global fødevaresikring, der fandt sted i tilknytning til FN's Generalforsamlings mødeuge. Han udsendte sammen med de øvrige ledere en kort erklæring, hvori de gav tilsagn om at styrke internationale samarbejds- og partnerskabsinitiativer.
Støtte til EU's landbrugsfødevareproduktion
EU's fælles landbrugspolitik har i løbet af de seneste 60 år sikret europæerne tilstrækkeligt med fødevarer gennem generationer og gennem forskellige kriser.
Takket være denne fælles politik risikerer EU-borgerne ikke fødevaremangel i dag. Den fælles landbrugspolitik støtter landbrugere for at sikre kontinuitet i produktionen.
I marts 2022 ydede EU støtte til en værdi af 500 mio. € til landbrugere, der var hårdest ramt af højere inputomkostninger som følge af energikrisen. Desuden havde landbrugerne adgang til:
- forudbetaling for at imødegå likviditetsproblemer
- midlertidige undtagelser fra visse krav såsom udtagne arealer
- en kriseramme for at modtage mere støtte
For at tackle de højere fødevarepriser har EU-landene også truffet nationale foranstaltninger, bl.a.:
- lavere momssatser
- incitamenter til detailhandlere til at holde priserne nede
- øremærkede EU-midler til at hjælpe de dårligst stillede
I foråret 2023 ydede Europa-Kommissionen finansiel støtte til de berørte medlemsstater til at imødegå lokale markedsforstyrrelseri forbindelse med import af landbrugsprodukter fra Ukraine. Støtten, der imødekom en anmodning fra nogle lande, kom fra den fælles landbrugspolitiks krisereserve.
Den fælles landbrugspolitik
Brødfødning af Europa: 60 år med den fælles landbrugspolitik
Seks årtier efter indførelsen i 1962 støtter EU's fælles landbrugspolitik et åbent indre marked for EU's landbrugsfødevarer. Lær mere om den fælles landbrugspolitik fra europæiske landbrugere og støttemodtagere.
Hvad er årsagen til fødevarekrisen?
Fødevareusikkerheden er vokset på verdensplan siden 2016. I lyset af de stigende globale råvarepriser har Ruslands krig mod Ukraine og dets anvendelse af fødevarer som krigsvåben i høj grad påvirket fødevaremarkederne.
Rusland er eneansvarligt for den globale fødevaresikringskrise, som det har fremprovokeret ved at bruge fødevarer som våben i krigen mod Ukraine. Det Europæiske Råds konklusioner, 23. juni 2022
Hvordan den russiske invasion af Ukraine yderligere har forværret den globale fødevarekrise (Infografik)
Ruslands militære aggression har forårsaget både:
- fødevareknaphed og
- rekordhøje stigninger i fødevare- og gødningspriserne
De globale priser på landbrugsråvarer har været konstant stigende siden midten af 2020 på baggrund af covid-19-pandemiens forstyrrende virkning, kraftigt stigende gødnings- og energipriser og en global forværring af de makroøkonomiske forhold.
Ruslands militære aggression mod Ukraine har forværret markedssituationen, presset råvarepriserne endnu højere op og mindsket fødevaretilgængeligheden på verdensplan.
Ruslands handlinger, som har forårsaget et pludseligt fald i Ukraines fødevareeksport og -produktion og har haft en forstyrrende virkning på markederne, omfatter:
- blokade af Ukraines havne ud til Sortehavet
- angreb på Ukraines infrastruktur til forarbejdning og eksport af fødevarer
- bombning og besættelse af Ukraines agerjord
- bevidst reduktion af eksport af egne fødevarer og gødningsstoffer
I marts 2022 bebudede Rusland et midlertidigt forbud mod eksport af korn og gødning, hvilket førte til markedsdestabilisering. Rusland er en stor producent og eksportør af gødningsstoffer såsom kvælstofgødning – som er afgørende for at sikre landbrugsfødevareproduktionen.
EU har aldrig forhindret eksport af fødevareforsyninger, gødningsstoffer og andre landbrugsprodukter fra Rusland. Disse produkter er ikke omfattet af EU's sanktioner.
Ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation toppede fødevarepriserne i marts 2022 med en stigning på over 60 % i forhold til samme måned i 2020. Priserne er stadig volatile.
Hvorfor er Ukraines afgrøder så vigtige for den globale fødevaresikring?
Ukraine, der betragtes som Europas kornkammer, er en førende global producent og eksportør af landbrugsfødevarer. Landet er verdens femtestørste hvedeeksportør og den fjerdestørste majseksportør.
Sammen med Rusland, en anden stor eksportør, står Ukraine for ca. 30 % af verdens majs- og hvedeforsyning og for mere end halvdelen af verdens forsyning af solsikkeolie.
Afrika og Asien er de største aftagere af Ukraines landbrugsproduktion. Mellem 2016 og 2021 gik mere end halvdelen (58 %) af den samlede hvedeeksport til Asien og 34 % til Afrika. Ukraine spiller en central rolle med hensyn til at garantere fødevaresikringen i nogle af de fattigste lande i verden.
Ruslands angreb på Ukraines transportinfrastruktur og de facto-blokaden af landets havne ud til Sortehavet, hvorfra 90 % af Ukraines landbrugsprodukter sædvanligvis blev eksporteret, førte til et drastisk fald i eksporten.
Skader på Ukraines afgrøder, fødevarelagre og landbrugsmaskiner forårsaget af russiske styrker har i høj grad påvirket Ukraines produktions- og eksportkapacitet.
Hvem er hårdest ramt af fødevareusikkerhed og højere priser?
Fødevareknaphed er et voksende problem for millioner af mennesker, især i Afrika og Asien og i de lande, der allerede er ramt af sult, som f.eks. Somalia, Yemen og Afghanistan.
Høje fødevarepriser påvirker folks evne til at købe fødevarer og lægger ekstra pres på lavindkomsthusstande, også i EU.
Virkningerne af krisen vil sandsynligvis fortsætte på lang sigt, navnlig i udviklingslandene.
Ifølge WFP nåede behovene i 2022 op på et hidtil uset niveau. Et rekordhøjt antal mennesker i verden – 349 millioner – oplevede akut sult (WFP's årlige oversigt for 2022).
Børn i udviklingslandene er især i høj risiko på grund af øget akut fejlernæring som følge af fødevareknaphed og højere priser.
Ingen fødevaremangel i EU
EU-landene risikerer ikke at blive ramt af fødevaremangel.
EU er en af de største producenter af landbrugsfødevarer – det var den største forhandler på verdensplan i 2022 – og selv om Ruslands krig i Ukraine og klimaændringerne påvirker produktionen, er EU's fødevaresystem fortsat solidt og pålideligt.
Inflation og højere fødevarepriser rammer imidlertid borgerne i EU-landene. Prisoverkommelighed er en af de største bekymringer for EU's ledere, navnlig for så vidt angår lavindkomstgrupper og sårbare grupper, som er hårdest ramt.
Ifølge Eurostats prisovervågningsværktøj var fødevarepriserne i EU 19 % højere i marts 2023 end i samme måned i 2022.