"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Landbrugs- og fiskeriministrene er nået til politisk enighed om fiskerimulighederne i Østersøen for 2023. Aftalen fastsætter de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og kvoter pr. medlemsstat for hver art i Østersøen for det kommende år.
Jeg er glad for, at det er lykkedes os at finde et godt kompromis for fiskerne. Situationen for fiskebestandene i Østersøen er ikke nem, men dagens aftale bidrager til, at fiskeriet i området kan fortsætte uden afbrydelser efter 1. januar 2023. Men vigtigere er det, at aftalen vil bidrage til beskyttelsen af bestandene i de kommende sæsoner og forhåbentlig generationer.
Zdeněk Nekula, tjekkisk landbrugsminister
Aftalen er baseret på den seneste videnskabelige rådgivning og den fælles fiskeripolitiks mål om at sikre fiskebestandenes bæredygtighed på lang sigt i regionen. Den overholder endvidere bestemmelserne i den flerårige plan for bestandene og tager hensyn til de socioøkonomiske følger i fiskerisektoren.
I den politiske aftale indgår følgende:
På grund af bestandenes dårlige tilstand blev ministrene enige om en nedsættelse på 28 % af TAC'en for sild i Den Botniske Bugt og på 4 % for sild i Rigabugten. Tilsvarende vil TAC'en for bestandene af brisling også blive nedsat med 11 %.
På grund af den manglende forbedring af torskebestandene besluttede Rådet at fortsætte praksis med kun at fastsætte TAC'er for bifangster. Dette vil også være tilfældet for sild i den vestlige del af Østersøen og laks i den centrale del.
color: inherit;
color: inherit;
På grund af bestandenes sunde tilstand blev ministrene enige om at øge fiskerimulighederne med henholdsvis 32 % og 25 % for sild i den centrale del af Østersøen og for rødspætte.
Ministrene vejledte Kommissionen med henblik på fastlæggelsen af EU's holdning forud for det årlige møde i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), der afholdes 14.-21. november. Dagsordenen for det årlige møde omfatter denne gang flere vigtige spørgsmål, herunder en evalueringsstrategi for forvaltningen af atlantisk tun, kontrolforanstaltninger vedrørende østlig tun og fastsættelse af fiskerimuligheder for tropisk tun, hvid tun i Middelhavet og sværdfisk i det sydlige Atlanterhav. Rådet vil fortsætte arbejdet på teknisk plan med henblik på at godkende EU's holdning forud for mødet.
Fastsættelse af fangstbegrænsninger og kvoter (Infografik)
Landbrug
Markedssituationen på baggrund af den russiske invasion af Ukraine
Den russiske invasion af Ukraine har ført til væsentlige forstyrrelser af de globale landbrugsmarkeder. Den efterfølgende usikkerhed er blevet yderligere forværret af den energikrise, som afbrydelsen af gasforsyningerne fra Rusland har fremkaldt. Priserne på vigtige landbrugsprodukter og rå- og hjælpestoffer er steget betydeligt. På trods af den delvise ophævelse af blokaden af de ukrainske havne, de positive resultater af solidaritetsbanerne og det deraf følgende relative fald i de generelle kornpriser i løbet af sommeren gav landbrugsministrene udtryk for bekymring over den høje grad af uforudsigelighed med hensyn til størrelsen af den mulige fremtidige landbrugseksport fra Ukraine samt lagerkapaciteten.
Ministrene understregede desuden, at EU's landbrugere fortsat står over for talrige udfordringer, herunder de stigende priser på energi og gødning, ugunstige vejrforhold, fødevareprisstigninger og virkningen af importen fra Ukraine på deres markeder.
Ministrene fremhævede især det vigtige spørgsmål om prismæssigt overkommelige leverancer af gødning i landbrugssektoren, der påvirker både landbrugerne og gødningsproducenterne og fører til et fald i produktiviteten.
Den russiske aggression i Ukraine har ført til et fald i udbuddet af gødning, som driver priserne i vejret. Dette påvirker alle europæiske landbrugere og kan muligvis bringe den fremtidige høst i fare, ikke kun i Europa. Derfor har vi aftalt yderligere foranstaltninger for at sikre, at gødning og slutprodukter på landbrugs- og fødevareområdet fortsat er til at betale.
Zdeněk Nekula, tjekkisk landbrugsminister
Derfor opfordrede ministrene til yderligere EU-foranstaltninger, herunder en forlængelse af statsstøtten og som en nødvendighed et højere loft. Ministrene hilste det desuden velkommen, at Kommissionen vil offentliggøre en meddelelse om gødning.
Hvordan den russiske invasion af Ukraine yderligere har forværret den globale fødevarekrise (Infografik)
Handelsrelaterede landbrugsspørgsmål
I lyset af den russiske krig mod Ukraine havde landbrugsministrene en udveksling af synspunkter om krigens indvirkning på EU's handel med landbrugsprodukter og rå- og hjælpestoffer og dens indvirkning på fødevaresikringen. Landbrugsministrene udvekslede desuden synspunkter om de igangværende handelsforhandlinger med tredjelande, herunder MERCOSUR og Australien. I den forbindelse understregede ministrene behovet for fortsat at fremme frihandel og bæredygtigt landbrug i EU og globalt samt for at sikre EU's landbrugssektors og producenters konkurrencedygtighed. Desuden understregede ministrene behovet for, at Kommissionen undersøger virkningen for EU af frihandelsaftaler mellem tredjelande.
Eventuelt
Ministrene drøftede vigtigheden af et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af EU-rammen for skovovervågning og strategiske planer. De blev desuden orienteret om den fælles erklæring om EU's initiativer inden for kulstofbindende dyrkning, der er undertegnet af landbrugsministrene fra Visegradlandene samt Bulgarien, Kroatien, Rumænien og Slovenien. Ministrene argumenterede endvidere for, at der er behov for et ophør med systematisk aflivning af hanekyllinger i hele EU, og at det er vigtigt at håndtere begrænsninger for medfinansiering af plantesundheds- og veterinærprogrammer. De drøftede også muligheden for at anvende RENURE (genvundet kvælstof fra husdyrgødning) som et alternativ til kunstgødning samt spørgsmålet om økologisk proteinfoder fra Ukraine.
A-punkter
– Sikkerhed i IKT-forsyningskæden
Medlemsstaterne godkendte Rådets konklusioner, der bidrager til øget sikkerhed for EU's IKT-aktiver som reaktion på de nuværende geopolitiske omstændigheder, den ødelæggende virkning af cyberangreb på forsyningskæden og vores samfunds stadigt stigende afhængighed af digitale teknologier. Teksten har til formål at styrke IKT-forsyningskædens sikkerhed og udgør også et første skridt i retning af at imødegå trusler forbundet med uønskede strategiske afhængighedsforhold i IKT-forsyningskæder.
Rådet godkendte regler, der skal fremme en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser. Senest i 2026 bør mindst 40 % af bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber besættes af medlemmer af det underrepræsenterede køn. Målet er 33 %, hvis medlemsstaterne vælger at anvende de nye regler på både direktører og bestyrelsesmedlemmer.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Den russiske aggression i Ukraine har ført til et fald i udbuddet af gødning, som driver priserne i vejret. Dette påvirker alle europæiske landbrugere og kan muligvis bringe den fremtidige høst i fare, ikke kun i Europa. Derfor har vi aftalt yderligere foranstaltninger for at sikre, at gødning og slutprodukter på landbrugs- og fødevareområdet fortsat er til at betale.
